Medienyhed: Millioninvestering skal løfte dækningen af sport og kultur i Esbjerg

Ole Bruun (tv) og Chris Uldahl Pedersen skifter fra JydskeVestkysten til MigogEsbjerg. Pressefoto

Esbjergs sportsliv og kulturscene får nu et markant løft.

Bag satsningen står Endrupholm Invest ApS, Esbjerg Ugeavis Fond og MigogEsbjerg, som sammen investerer i mere lokal dækning af de mennesker, klubber, oplevelser og historier, der samler byen.

Målet er klart.

Esbjerg skal meget mere i folks bevidsthed. Mere i samtalerne.

Fra august lancerer MigogEsbjerg derfor to helt nye digitale platforme med dedikeret fokus på sport og kultur.

Båret af nogle af de mest profilerede navne på hvert sit stofområde.

Ambitionen er at skabe en stærk, journalistisk baseret platform for både sport, kultur og oplevelser i Esbjerg.

Med plads til både nyheder, historier, arrangementer og fællesskaber.

De to nye platforme kommer til at være placeret under migogesbjerg.dk.

Alt bliver gratis og frit tilgængeligt for alle.

Erfarne sportsjournalister kommer ombord – Skifter fra JydskeVestkysten til MigogEsbjerg

Som en del af projektet etableres også en samlet kalender for sport, kultur og events i Esbjerg, ligesom der arbejdes med nye muligheder for at skabe øget synlighed og nye indtægter for byens sportsklubber og aktører.

De fem store professionelle sportsklubber omkring Esbjerg EfBEsbjerg EnergyRibe-Esbjerg HHTeam Esbjerg og Esbjerg Speedway/Vikings bliver centrale omdrejningspunkter i det nye Esbjerg Sport, som skal bringe fans, klubber og byen tættere sammen gennem stærkere og mere nærværende lokal journalistik.

To af Esbjergs mest erfarne sportsjournalister, Ole Bruun og Chris Uldahl Pedersen, skifter fra JydskeVestkysten til MigogEsbjerg for at komme endnu tættere på byens sportsklubber og fans.

Det vil de gøre med aktuelle nyheder, klummer, podcast, video og meget andet på Esbjerg Sport, som bliver sit helt eget univers under MigogEsbjerg.

Stor nyhed: Millioninvestering skal løfte dækningen af sport og kultur i Esbjerg
Ole Bruun (tv) og Chris Uldahl Pedersen skifter fra JydskeVestkysten til MigogEsbjerg

EsbjergLiv kommer ind under MigogEsbjerg

Samtidig bliver mediet EsbjergLiv en del af MigogEsbjerg, hvor Fjodor Pedersen fortsætter sit arbejde med at fortælle historierne om menneskene og kulturen i byen.

Fjodor Pedersen har på to år med gode folk omkring sig bygget EsbjergLiv op til at være et etableret og respekteret medie i byen.

Nu forenes kræfterne under MigogEsbjerg, hvor EsbjergLiv fremover bliver et nyt fyrtårn i Danmark indenfor lokaldækning af kulturstof med sin egen kultursektion.

For investorerne i Endrupholm Invest ApS, som er ejet af den kendte lokale erhvervsprofil Johan Hoffmann, handler satsningen om langt mere end medier.

Det handler om fællesskab og kærligheden til Esbjerg.

En oplagt investering

”Vi har gennem længere tid arbejdet med tankerne om at investere i en virksomhed, der udover at være forretningsmæssig også kan komme Esbjergs borgere og byens tilskuersport og kulturudbud til gavn.

De forenede kræfter, der nu samles i MigogEsbjerg, er for os derfor en helt oplagt investering,” siger Henry Heiberg, bestyrelsesformand for Endrupholm Invest ApS.

Hos MigogEsbjerg mærker man allerede energien omkring projektet.

”Det her er ikke bare en udvidelse af vores eksisterende medie. 

Det er et kæmpe skulderklap til hele Esbjerg. Vi tror oprigtigt på, at sport og kultur er noget af det, der binder byen sammen og skaber stolthed. 

Esbjerg kommune er endnu ikke lykkes med at skabe den forventede tilvækst i befolkningen, hvilket gør at Esbjerg kommune i disse år indhentes af en række mellemstore kommuner når det gælder befolkningstal.

Dette på trods af et stærkt erhvervsliv, vækst i job og beskæftigelse, stærke uddannelsesinstitutioner og et i øvrigt stærkt udbud af sport og kulturoplevelser,” siger Kim Mortensen, bestyrelsesformand hos MigogEsbjerg.

Vil samle byen mere

Han fortsætter;

”Derfor er dette ikke kun et ønske om at skabe et stærkere indhold i MigogEsbjerg. 

Vi ønsker at samle byen endnu mere omkring sport, kultur og de mange fællesskaber, som gør Esbjerg til noget særligt. 

Ambitionen er at bygge en platform, der kan vise og fortælle om Esbjergs rige udbud af sport og kultur, og hvor esbjergenserne både kan finde de store historier, de lokale oplevelser og det stærke engagement, som lever i byen hver eneste dag,” forklarer Kim Mortensen.

”Derfor betyder det utrolig meget, at stærke lokale kræfter nu går sammen for at investere i netop det,” slutter han.

For chefredaktør hos Min By Media Michael Qureshi er der en enorm glæde over at samle stærke profiler omkring projektet.

”Ole, Chris og Fjodor kommer ikke bare med erfaring. De kommer med kærlighed til byen og et enormt netværk. De kender menneskene, miljøerne og historierne. Det gør en kæmpe forskel,” siger Michael Qureshi.

EsbjergLiv får endnu større fokus på kultur

For Fjodor Pedersen var beslutningen om at lade EsbjergLiv blive en del af MigogEsbjerg drevet af ønsket om at give kulturen endnu mere plads og fokus.

”Den oprindelige intention med EsbjergLiv.dk var netop at gå i dybden med de gode historier fra alle hylder og afkroge af byens kulturliv i bred forstand.

Det får jeg endnu bedre muligheder for i dette nye setup, fordi jeg kan koncentrere mig fuldt ud om det stofområde, som altid har været mit kernefelt.

At man på rådhuset også har fået et markant fokus på kultur og oplevelser, gør det i disse år tilmed mere relevant end nogensinde,” siger han.

Sport betyder meget i Esbjerg

Også de to erfarne sportsjournalister Ole Bruun og Chris Uldahl Pedersen ser frem til at komme endnu tættere på byen og fansene.

”Der sker utrolig meget spændende i Esbjergs sportsliv, og der findes masser af gode historier, som fortjener mere plads og mere dybde.

Det bliver enormt spændende at få mulighed for at komme tættere på klubberne, menneskene og miljøerne omkring sporten og virkelig få formidlet det engagement, der findes i byen,” siger Ole Bruun.

”Sport betyder utrolig meget for mange mennesker i Esbjerg. Det er følelser, identitet og sammenhold. Det fortjener en stærk og engageret dækning,” siger Chris Uldahl Pedersen.

MigogEsbjerg har desuden indgået et kommercielt og tæt samarbejde med lokale Radio Victoria, hvor man også nu i højere grad skal udnytte de fælles muligheder.

Det nye MigogEsbjerg går i luften i august.