Laksekvoten i Ribe Å vandsystem er i 2025 på 170 laks.

Laksekvote: Der må maksimalt hjemtages 165 stk. laks delt i 2 grupper: 95 stk. på 73 cm eller derunder og 70 stk. over 73 cm i de i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1 nævnte områder (primært laksevand A).

Endvidere må der maksimalt hjemtages 5 stk. laks i de i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 2, nævnte områder i Ribe Å vandsystem (øvrig laksevand B). Der er ikke regler for størrelse på de laks, der bliver tildelt i Laksevand B-område, andet end, at de skal overholde mindstemålet.

Der må højst hjemtages én laks pr. mand inden for kvoten i Ribe Å vandsystem.

Indrapportering af laks foregå inden kl. 24.00 på dagen, hvor laksen er fanget, og det gælder både hjemtagne og genudsatte laks. Oplysninger om fangst både hjemtagne og genudsatte laks skal være offentligt tilgængelige på: ribeaasystemet.dk

I forbindelse med registrering af fangsten, skal der for både de hjemtagne og genudsatte laks indrapporteres om laksen havde fedtfinne eller om fedtfinnen manglede.

Kvoterne og fiskeriet er reguleret i henhold til opdelingen i primær laksevand og øvrig laksevand og er beskrevet i denne bekendtgørelse – Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb.

Vær opmærksom på, at man lokalt kan have regler for hvornår og hvor mange laks, der kan landes på de enkelte strækninger.

Biologisk vurdering af forhold, der påvirker laksekvoten i Ribe Å vandsystem i 2025

Fangsterne i 2024 udviste en fremgang på 18 % i forhold til 2023 og en tilbagegang på 12 % i forhold til 2022. Andelen af grilse i fangsterne i 2024 var middel til høj.

DTU Aqua har i 2021 undersøgt laksebestanden i Ribe Å-systemet. I 2021 blev opgangen af laks estimeret til 3.564 (1.230-5.899) laks.

Den naturlige reproduktion har været stigende i Ribe Å-systemet igennem de senere år, hvilket har reduceret behovet for at udsætte laks. Andelen af vildlaks i bestanden i 2021 var 87 %. På den baggrund er alle udsætninger i Ribe Å derfor ophørt og den sidste udsætning var i efteråret 2022.

En undersøgelse i 2021 viste at der var lakseyngel på 32 ud af 182 befiskede stationer (18%). I 2012 blev der fundet lakseyngel på 26 ud af 175 befiskede stationer (15%).

I Ribe Å-systemet er der sket en række forbedringer, som har skabt passage til flere gyde- og opvækstområder. Ribe Å er opstemmet ved Ribe By, hvilket hindrer fri passage for fisk til langt størstedelen af vandsystemet. Alle gydeområder for laks i Flads Å, Gram Å og Gels Å er beliggende opstrøms disse opstemninger.

I Gels Å, mellem Bevtoft og Gelsbro Dambrug, er der lavet 15 kunstige reguleringsstyrt (betonstyrt) i perioden 1945-1965. De blev i 1995-1996 erstattet med en række unaturligt stejle stenstryg. De stejle stenstryg hindrer, at fisk kan passere frit og nogle fiskearter kan ikke passere strygene og derved komme frem til egnede gyde- og opvækstområder. Der kan således opnås en stor miljø- og naturmæssig gevinst ved at ændre de unaturlige og stejle stenstryg til brede og lavvandede grusstryg med en naturlig hældning. Ved at genskabe mere naturlige forhold på de stejle styrt vil der kunne ske en øget fremgang for en række fiskearter, herunder truede og sårbare arter samt habitatarter som f.eks. snæbel, laks og lampretter samt stalling og ørred med flere. I genbesøget for Vandområdeplan 3 er disse styrt nu udpegede til indsats.

Ud fra en samlet biologisk vurdering, fastsættes kvoten for 2025 på samme antal som i 2024 til i alt 170 laks. Samlet vurderes det, at denne kvote ikke hindrer en fortsat positiv udvikling i antallet af optrækkende laks og således ikke hindrer gunstig bevaringsstatus.

Kilde: DTU – Fiskepleje