Kunstudstilling åbner i Kunstnerhuset i Skærbækcentret nu på søndag

Sønderjysk MalerSammenslutning af 1935 (SMS), er en af Danmarks ældste
kunstnersammenslutninger og de afholder deres årlige udstilling i Kunstnerhuset Skærbækcentret med fernisering ved åbningen nu på søndag.
En vifte af dygtige og erfarne kunstnere, der repræsenterer forskellige kunstarter og kunstneriske
udtryk udstiller fra 17. september og til 13. oktober 2023 i Skærbækcentret.


På udstillingen er Finn Birkelund fra Brande indbudt som gæsteudstiller. Finn Birkelund maler
farverige og figurative billeder. Finn fortæller at det er mange år siden han sidst har udstillet i
gruppesammenhæng, og at han glæder sig til at være med på udstillingen sammen med andre ældre
og sprudlende kunstnere.

Sønderjysk Malersammenslutning ændrede deres vedtægter for et par år siden, således at det ikke længere kun er kunstnere bosat i Sydjylland, men også kunstnere fra Sydslesvig der kan optages i sammenslutningen.
Beslutningen indebar, at foreningen straks optog to dygtige og aktive tyske kunstnere, Dietmar Wagner
og Gudrun Adrion, som man allerede igennem et par år, havde haft et frugtbart samarbejde med.

Ferniseringen foregår nu på søndag den 17. september 2023 kl. 14.00 med bla. underholdning af Laura
Lehaff.

Kilde: Skærbækcentret