Kunstmuseet i Tønder åbner særudstilling om Angst

Udstillingen Angst Tønder KunstmuseumUdstillingen Angst Tønder Kunstmuseum. SIGNA: Forbi en himmel, 2022. Installation. Foto: Erich Goldmann.

Hvordan har finans-, klima-, flygtninge- og senest coronakrisen forplantet sig i samfundet – ikke som en undtagelsestilstand, men som et grundvilkår? Det udforsker Kunstmuseet i Tønder i den nye udstilling Angst.

De seneste år har været kendetegnet ved flere kriser og stor usikkerhed. Dette har på forskelligvis sat sig i kroppen på unge såvel som ældre. I udstillingen Angst undersøges denne levede erfaring af ængstelighed i værker af samtidskunstnere og historiske værker fra Museum Sønderjyllands samling.

”Jeg ønsker ikke at undersøge den frygt, som kriser kan medføre. I stedet vil jeg undersøge angst som et eksistentielt vilkår. Angst er anderledes end frygt. Frygt har et objekt; man er bange for noget. Angsten har ikke et objekt.”

  • Rune Finseth, Museumsinspektør

Publikum inviteres blandt andet ind i en kæmpe totalinstallation skabt til Kunstmuseet i Tønder af det dansk-østrigske kunstnerkollektiv SIGNA, der har skabt et mytisk og urovækkende grænseland inde på museet.

Ved at indsamle og arkivere tusindvis af kasserede genstande fra containere og markeder har SIGNA skabt et detaljeret miljø, der fungerer som en simuleret virkelighed, der føles lige dele velkendt og fremmed. Et rum fyldt med tilslørede brude og utallige senge, der leder tankerne hen på et evakueringscenter eller en anden form for midlertidigt rum.

Publikum kan også opleve kunst af samtidskunstnerne Xavier Cha, Jeannette Ehlers, Miriam Kongstad, Sandra Mujinga og Niels Pugholm.

Samtidskunsten perspektiveres til værker af bl.a. Melchior Lorck, Jens Juel, Agnes Slott-Møller, Edvard Munch, Sonja Ferlov Mancoba, Storm P og Franciska Clausen.

Museet inviterer alle til den officielle åbning fredag den 27. maj kl. 15, hvor der vil være åbningstaler. Kunstnerkollektivet SIGNA vil være til stede. Frem til kl. 19 er der drop in fredagsbar, hvor der vil være musik af bysbarnet Mads Langelund og drinks serveret af Norlyk Distillery.

Udstillingen kan opleves fra d. 23. maj til 23. oktober 2022.