Selvom antallet af anmeldte butikstyverier ligger rekordhøjt, kan det reelle problem være endnu større. En ny panelundersøgelse fra De Samvirkende Købmænd viser, at over halvdelen af de adspurgte købmænd helt eller delvist er holdt op med at anmelde butikstyverier.
I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier i Danmark. Samtidig vurderes butikstyverier at koste dagligvarehandlen over to milliarder kroner om året.
Men tallene kan dække over et betydeligt mørketal.
En ny panelundersøgelse fra De Samvirkende Købmænd, DSK, viser, at over halvdelen af købmændene i panelet er helt eller delvist enige i udsagnet: “Jeg er holdt op med at anmelde butikstyverier.”
Samtidig angiver over 90 procent af købmændene i panelet, at de oplever et stigende antal butikstyverier.
“Det er et kæmpe problem, hvis købmændene mister troen på, at det nytter at anmelde butikstyverier. Så får vi både et retssikkerhedsproblem og et statistikproblem. Risikoen er, at anmeldelserne på et tidspunkt flader ud – ikke fordi tyverierne er blevet færre, men fordi butikkerne opgiver at anmelde,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd.
Mange butikker rammes hver uge
Undersøgelsen viser også, at butikstyveri for mange købmænd ikke er en sjælden hændelse, men en fast del af hverdagen.
De færreste i panelet oplever kun 0-1 tyverier om ugen. Langt de fleste har flere, og næsten halvdelen angiver, at de har mindst fem butikstyverier i en gennemsnitlig uge.
“Det her er ikke enkeltstående episoder. For mange butikker er butikstyveri blevet en tilbagevendende del af hverdagen. Det skaber frustration, utryghed og store økonomiske tab,” siger Jannick Nytoft.
Butikken står selv med tabet
En væsentlig årsag til, at købmændene holder igen med anmeldelserne, er ifølge DSK, at det sjældent kan betale sig.
Når der stjæles fra en butik, er det som udgangspunkt butikken selv, der står med tabet. Det dækkes ikke af en forsikring, og selv hvis butikstyven fanges og straffes, skal købmanden selv sikre dækning af sit erstatningskrav. Ifølge DSK sker det i praksis så godt som aldrig.
“Tyveriet er et direkte tab for købmanden. Varen er væk, tiden er brugt, medarbejderne er belastet, og erstatningen kommer næsten aldrig. Derfor er det ikke svært at forstå, at nogle købmænd spørger sig selv, om det overhovedet kan betale sig at anmelde,” siger Jannick Nytoft.
DSK foreslår lønindeholdelse
DSK foreslår derfor, at der indføres mulighed for lønindeholdelse til dækning af butikkernes erstatningskrav, så butikstyve, der mødes med et erstatningskrav, også reelt kommer til at betale.
“Hvis en butikstyv bliver taget og mødt med et erstatningskrav, skal det ikke være op til købmanden at jagte pengene bagefter. Der bør være en enkel og effektiv model, så tyven faktisk betaler for det tab, vedkommende har påført butikken. Lønindeholdelse kan være et konkret redskab,” siger Jannick Nytoft.
Butikstyveri er ikke offerløst
DSK understreger, at butikstyveri ikke kun handler om varer, der forsvinder fra hylderne.
Det rammer medarbejdere, der skal håndtere konflikter og utryghed. Det rammer butikker, der må bruge flere penge på vagter, overvågning og sikring. Og det rammer i sidste ende kunderne, når tab og ekstra omkostninger skal dækkes.
“Hvis samfundet vil have butikkerne til at anmelde butikstyverier, skal systemet også vise, at anmeldelserne fører til noget. Ellers risikerer vi, at mørketallet vokser, og at butikstyveri i praksis bliver en kriminalitetsform uden tilstrækkelige konsekvenser,” siger Jannick Nytoft.
Fakta fra analysen
- I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier i Danmark
- Butikstyverier vurderes at koste dagligvarehandlen over to milliarder kroner om året
- Over halvdelen af købmændene i DSKs panel er helt eller delvist enige i, at de er holdt op med at anmelde butikstyverier
- Over 90 procent af købmændene i panelet oplever et stigende antal butikstyverier
- Næsten halvdelen angiver, at de har mindst fem butikstyverier i en gennemsnitlig uge
- DSK foreslår mulighed for lønindeholdelse til dækning af butikkernes erstatningskrav