– Vi er slet ikke færdige endnu, lød det fra en begejstret arkæolog Janne Bach Flensborg fra Museum Sønderjylland da hun forleden tog imod en halvstor flok interesserede, der på trods af sommervarmen havde fulgt opfordringen for at få et kig på den udgravning, der foregår i udkanten af Rødekro i det sønderjyske.
2,4 hektar med huse, urner og lerovne, hvor jernalderfolket smeltede myremalm til jern
Gravearbejde i Rødekro-området er faktisk noget vi møder hver dag i form af de mange grusgrave i området, hvor der hives sand og grus ud af undergrunden til byggerier og vejarbejde.
Gravearbejdet, der her udføres af Museum Sønderjylland Arkæologi, har baggrund i at der skal udstykkes flere byggegrunde i området og forinden der kan udstykkes skal der gennemføres en arkæologisk undersøgelse, der i øvrigt betales af bygherren, i det her tilfælde Aabenraa Kommune.
Museum Sønderjylland er netop nu ved at foretage en undersøgelsesudgravning ved Rhedersborg nordvest for Rødekro. Her undersøgte arkæologerne i første omgang et 2,4 ha stort jernalderbopladsområde med huse, hegn, gruber og urnegrave. Samtidig blev der fundet steder hvor myremalm har været opvarmet til 1.200 grader og blev til jern. Jernet blev “banket” til knive og andre redskaber.
Måske har vi her forklaringen på at de fleste toiletter med egne brøndboringer har så meget okker i vandet i Rødekro.
Udgravningsarbejdet, der af arkæologerne fra Museum Sønderjylland betegnes som enestående, fortsætter i området, der tilsyneladende har huset rigtig mange mennesker i jernalderne.
Man kan foreløbig kun gisne om hvorfor denne store klynge af boliger – måske har det at gøre med nærheden til de store veje (Hærvejen).
Og med metaldetektorer – Sønderjyllands Amatørarkæologer
Museum Sønderjylland Arkæologi har stor gavn af Sønderjyllands Amatørarkæologer, der med deres metaldetektorer gennemgår området og faktisk finder en hel del. Foreningen, der i øvrigt fyldte 60 år i år arbejder samme med museet og det, at de gennemgår de øverste jordlag er vigtigt idet metal faktisk bliver opløst relativt hurtigt i netop de øverste jordlag.
Deltagerne fik en god gennemgang af lovgivningen på området med metaldetektorer og hvis man har interesse for “skattejagt” med en metaldetektor kan man med fordel melde sig ind i foreningen og få en grundig oplæring.






evet for mere end 2.000 år siden. Hre ses rester af det jern de smedede ved temperaturer på op til 1200 grader.
Fotos: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

levet for mere end 2.000 år siden. Hre ses rester af det jern de smedede ved temperaturer på op til 1200 grader.
Fotos: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk


Videoklip – Youtube og TikTok
@sydnytdk Rødekro – Et kig ind i jernalderen – Se HELE artiklen på www.sydnyt.dk – GRATIS nyhedser fra HELE Sønderjylland – HVER dag – #museumsønderjylland #arkæologi #rødekro #jernalder #sydnytdk #erikegvadpetersen
