Hotel Kløver Es i Hellevad er blevet solgt

Hotel Kløver Es i Hellevad. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

– Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at fra i dag mandag den 19. januar 2026 har vi købt Hotel Kløver Es i Hellevad, lyder det i en presseinfo fra Mark, Robin og Jacob fra Kløver Es.

– Dette har været vores drøm og intention siden vi startede forpagtningen af hotellet tilbage i 2020. At det allerede har været muligt nu, blot 6 år efter, har kun været muligt grundet den store opbakning fra vores gæster, som vi får, og har fået hele vejen igennem.

– Vi vil gerne takke familien Underbjerg som hele vejen igennem har været gode samarbejdspartnere og støtte på vores rejse hertil. I har troet på os hele vejen og set muligheder i den vej vi har ønsket at udvikle hotellet på. Det har været Underbjerg Ejendomme der har ejet bygningen indtil dags dato.

– Det samme gælder vores fantastiske personale der hver eneste dag ligger lige så meget energi i at skabe den ånd vi holder så meget af her på Hotel Kløver Es. Uden jer havde vi ikke stået hvor vi står i dag.

– For jer som gæster får det ingen betydning at vi nu har overtaget hotellet. Hotellet vil fortsat blive drevet på samme måde som vi har gjort det ind til nu, med sjæl, service og den gode kromad vi nærmest er blevet kendt for som “sovs og kartoffel drengene”.

– Vi fortsætter den gode energi og ser frem til endnu et år der kommer til at byde på mange gæster til både privat arrangementer, ophold, restaurantbesøg, busselskaber samt vores mange fællesarrangementer, lige fra foredrag, tema aftener, koncerter, revy, og ikke mindst vores store sauces med julefrokoster hele november og december.

– Vi ønsker alle et godt nytår og et hjerteligt velkommen til Hotel Kløver Es, Brystrupvej 2 i Hellevad.