Kaffens Dag fejres i dag 1. oktober 2024 – hos KongChristian i Tønder har de specialkaffe på kanden

Hos KongChristian på gågaden i Tønder er de klar med en kop specialkaffe i dag. - Vi har et stort udvalg indenfor specialkaffe, lyder det fra Lotte Lützen fra KongChristian.

Det er sket meget indenfor kaffe siden Merrild på gågaden i Aabenraa i halvfjerdserne serverede en kop friskbrygget kaffe med 2-3 lækre vaniljekranse til kaffekøberne.

Befolkningens kærlighed til kaffe, og specielt til filterkaffe, er forblevet årene igennem.

I dag udgør filterkaffen mere end 50% af forbruget i Danmark.

Kaffens Dag i Tønder

– Vi fejrer den internationale Kaffens Dag ved at have specialkaffe på kanden hele dagen, lyder det tirsdag formiddag fra Lotte Lützen hos specialforretningen KongChristian, der ligger på gågaden i Tønder.

Her er der et særdeles stort udvalg indenfor specialblandinger: Insoldaten, Tønderblandingen og Schackenborgblandingen er et par af dem.

– Vi oplever tit, at kunder kommer igen og igen når de først har prøvet af en af vore specialblandinger, fortæller Lotte Lützen.

Tinsoldaten og Schackenborg-blandingen er populære blandt kunderne hos specialforretningen KongChristian i Tønder.
Øjet og næsen drikker med når det gælder kaffe. Og Madam Blå er fast inventar hos KongChristian.
– Vi har rigtig mange faste kunder til vore specielblandinger, lyder det hos KongChristian. Og er der også et stort udvalg indenfor tilbehør.
Udover kaffe, så er der også rigtig mange gode specielle the-blandnger hos specialforretningen KongChristian.