Isen skal være 16 cm tyk før den kan bære

Aarhus Kommune har foretaget målinger, der viser, at isen p.t. er omkring seks centimeter tyk. For at isen bliver erklæret sikker at gå på, skal den være 16 centimeter. 

”Vi kalder folk ind, hvis vi ser de leger rundt på isen, men vi kan ikke patruljere rundt ved alle søer i Østjylland, og vi frygter, at det kan ende galt, for det går altså stærkt, hvis man først ryger igennem isen. Så vi håber, at folk vil begynde at tage ansvar for sig selv og ikke mindst deres børn, ” siger vagtchefen.