INTERNET: Nyt fra Unoeuro

Kender du det, at man over 15 år har skabt Danmarks største webhoteludbyder, og ingen kender eller kan udtale dets navn? Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Unoeuro.

– Vi er superstolte over, hvor langt UnoEuro er kommet, og hvor mange glade kunder vi har. Igennem 15 år har vi arbejdet benhårdt for at gøre det rigtige for vores kunder, for vores produkt og for vores platform. Nu er det på tide at gøre det rigtige for vores brand.

– Vi bliver gang på gang mindet om, at alle har forskellige måder at udtale (og endda stave) “UnoEuro”, hvis vi har været så heldige, at man overhovedet kan huske navnet.

Derfor omdøber vi nu UnoEuro til Simply.com – et simpelt navn, som forhåbentligt alle kan huske og

Hvad betyder det for dig?

Det betyder kun, at vi har fået nyt navn, logo og hjemmesideadresse. UnoEuro er ikke blevet solgt eller købt. Alt er præcis som før. Fra nu af vil vi blot kalde os Simply.com, og forhåbentligt vil solen skinne endnu mere.

Rent teknisk er du velkommen til at skifte til at bruge mail.simply.com og smtp.simply.com i dine mailprogrammer, men vi vil selvfølgelig sørge for, at alle unoeuro.com-hostnavne og -services vil fortsætte med at virke.