OPDATERES

KLUMME: Søndagens arrangement på Sønderstrand bør egentlig ikke slutte på stranden.

Hvad angår natur og i denne forbindelse havet, så er det en uendelig historie.

Som menneske får den enkelte kun et lille indtryk med egne øjne og oplevelser.

– Hvorfor fanger vi ingen fisk?

Der er to slags lystfiskere. Dem der fanger fisk i Aabenraa fjord og dem, der ikke fanger noget som helst. Ofte hænger det naturligvis sammen med om sidstnævnte overhovedet er ude med fiskestangen.

Et kig ned på havnen i Aabenraa viser, at der er lystfiskere, der får 5-10 store flotte skrubber og rødspætter på krogen på en enkelt aften – fordi de er dygtige, og ved hvordan de skal fange dem.
De samme lystfiskere får også sild på krogen.

Amatørfiskerne, der fisker med garn og ruser får også deres andel af fladfisk, makrel og ål. Kig ned på havnen på Kalvø en lørdag formiddag.

Men, der skal ingen tvivl herske om, at der er blevet færre fisk i fjorden selv efter Aabenraa Kommune stoppede med at udlede kloakvand direkte i Aabenraa fjord tæt ved Enstedværket (Kammas Gaf).

Og selvom der bliver sat havørredyngel ud i bækkene, så ser det ikke ud til at have den helt store virkning.

Bevares, der er enkelte lystfiskere, der kan fremvise havørreder på næsten hver tur til kysten, de bruger også det meste af ugen på at fiske med stang og snøre.

Riv et par måneder ud af kalenderen, og tag afsted hver dag, så kan man hurtig få erfaringen og fangstjournalen fyldt.

Læs også denne her artikel

I firserne var der mange havørreder og torsk

Overskriften er er helt korrekt.

Mange steder bestemte man selv hvor mange torsk man ville have med hjem.

Ved solnedgang og havblik kunne man se og høre torskene slubre føde i sig mange steder langs med kysterne i Aabenraa fjord.

Med et Toby-blink på 12 gram var der aftener med hug i næsten hvert kast.

Når sæsonen åbnede den 16. januar ved Sønderstranden blev der fanget rigtig mange havørreder. Der blev fanget regnbueørreder fra kysten. En stor del af dem kom direkte fra Enstedværkets kølevandskanal. Her havde man et dambrug og en stor del af regnbueørrederne smuttede ud i kanalen og dermed ud i friheden.

Den daværende lystfiskerforening satte yngel ud i mundingerne af bækkene.

Masser af havørredyngel.

Og så lige det, der fulgte efter.

Pludselig kom skarven i store flokke og snuppede tonsvis af fisk hver dag.

Og de gør den fortsat.

Så sent som lørdag sidste uge blev der observeret en skarveflok ved Strandgade på ca. 100-150 eksemplarer.

Det er da lykkedes for skarven at udrydde ålekvabben totalt i Aabenraa fjord allerede for 20 år siden.

Der blev samme dag observeret flokke af marsvin på 10-15 eksemplarer.

Tager man en tur med fiskestangen ved Loddenhøj kan man ofte opleve at blive “stalket” af 3-4 sæler, der også tager godt for sig af torsk og havørred.

Når vi kommer lidt længere hen på året, så starter muslingeskraberen igen og fjerner et par hundrede tons blåmuslinger ud af Aabenraa fjord.

Muslinger, der er torskenes foretrukne føde sammen med krabber.

Og muslinger, der rensede vandet.

Torskekvoten for lystfiskere er kommet for at blive.

Og flere steder, bl.a på Als, er der også kvoter for lystfiskernes fangst af havørreder.

Og helt fint med det i en tid hvor det mere gælder om at få et foto af fangsten, end at tilberede den på panden derhjemme.

Måske er det vigtigt at vide, at det ikke kun er een bestemt faktor, der har betydning for et renere hav og et hav hvor lystfiskerne kan få en god oplevelse.

Det er en kombination af påvrkninger, der gør, at vi har det hav vi oplever lige nu.

Hvad kan fru Hansen, der bor på 3. sal i Høje Kolstrup gøre for havmiljøet?

Når DN og de andre organisationer laver tiltag som nu eks. Hop I Havet, eller for den sags skyld kampen mod de pantfrie øl- og sodavandsdåser, så kan det ind i mellem godt være svært for mange at se hvordan de kan hjælpe til.

Der er vel dybest set ikke ret mange af os landkrabber, der smider plastik eller andet affald ud i havet.

Vi smider det heller ikke ved stranden så det bliver nærmest pulveriseret og ender i fiskemaver eller fuglemaver.

Og når nu organisationer arbejder på at få et renere hav, så bør de måske starte med at definere hvad det er de vil have fjernet.

Man kan jo nærmest via DNA på plast definere hvem synderen er.

Er det en fabrik?

Er det skibe, der dumper affald.

Eller er havet internationalt så det er affald fra andre lande, der ender i vores natur og vores fisk og vores fugle?

Fru Hansen på 3. sal kan ikke gøre ret meget. Hun smider i øvrigt slet ikke noget affald i det fri.

Hun bruger den samme bærepose 10-15 gange.

Både for at spare penge og for at spare miljøet for endnu mere plast i hendes affaldsspand.

Skrevet af Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…