Højer Mølle gentager sønderjysk kaffebord-succesen fra foråret, og derfor kan man lørdag den 2. september 2023 kl. 14 komme til det lille sønderjyske kaffebord i den gamle møllerbolig.
Man skal igennem et mindre udvalg af de traditionelle kager fra det sønderjyske kaffebord som f.eks. pomle, kringle, sandkach, brø’tort, riskach, goe’raj, knepkach og ingenting, imens du får en spændende introduktion i den sønderjyske tradition.
Billetten er inkl. kagebord, kaffe og introduktion til det sønderjyske kaffebord.
Børn kan skifte kaffen ud med saftevand.
Billetten koster 149 kr. og skal købes online via msj.dk.
Udover den 2. september kan man også komme med til bords den:
7. oktober kl. 14.
4. november kl. 14.
Kilde: Museum Sønderjylland
