Hele 11 storkeunger på vingerne – og Jejsing melder 3 unger i år

2022 tegner til at blive et af de bedste storkeår i Danmark - ikke mindre end 11 storkeunger pt. på vingerne. Her i Jejsing er der tre flotte storkeunger. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

2022 tegner til at blive et af de allerbedste storkeår. Ikke mindre end 11 storkeunger er der pt. udmeldt officielt i Danmark.

Og i Jejsing er de tre storkeunger også på vingerne, og flyver selv ned og drikker vand, og tager godt af sig af “spisekammeret”.

For at par år siden var der en kunstig storkerede i byens lille dam. Her kunne man se hvor mange børn, der var blevet født. Reden røg ud af dammen igen. Og en ægte storkerede skabte sensationen med storkeunger i reden allerede første år.

Storke skal “hjælpes” på vej – det er ikke nok bare med en storkerede

Lige syd for den dansk/tyske grænse har man stor succes med storke. En hel lille landsby, der ligger på en bakketop med marker, der drives ekstensivt netop for at holde naturen på et højt niveau, har vist sig at være den rette medicin. Her spreder storkene bare vingerne ud og lader vinden bære sig ned på de kortklippede marker, der gør det nemt at finde føden.


Og kommer man helt ud til de små flække, så står der overalt spande med småfisk og vand lige nede foran rederne.

Det viste sig sidste år i Broderup, og i år i Jejsing at være den helt rigtige medicin også her på egnen, hvor majsmarkerne fylder rigtig meget og gør det svært for storkene at finde føden.

Flittige mennesker med hjertet på det rigtige sted for naturen har gjort det muligt.

2022 tegner til at blive et af de bedste storkeår i Danmark – ikke mindre end 11 storkeunger pt. på vingerne. Her i Jejsing er der tre flotte storkeunger. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Storkeungerne i Jejsing fik ring på – Læs artiklen her.