En accelereret grøn omstilling medfører et voksende behov for transport af energi, og det øger Energinets omkostninger. Derfor hæves elforbrugstarifferne med 1,3 øre/kWh, så de i 2024 bliver 12,5 øre/kWh.
Energinets omkostninger til at drive og udbygge det danske eltransmissionsnet og til at sikre danskerne strøm i stikkontakten stiger. Derfor bliver det lidt dyrere at være elforbruger i 2024: Fra nytår hæves forbrugstarifferne med 1,3 øre pr. kilowatt-time, så de lander på 12,5 øre/kWh.
Når man samtidig indregner en ny model for systemtariffen, betyder det sammenlagt, at tariffen til Energinet stiger med ca. 232 kroner eksklusive moms om året for en gennemsnitsfamilie i et almindeligt parcelhus. En mindre virksomhed med et årsforbrug på 250.000 kWh vil opleve en tarifstigning på 3.430 kroner fra 2023 til 2024.
Slut med vinterhjælp
For et år siden, da tarifferne for 2023 blev fastsat, var energikrisen på sit højeste. Det betød meget høje energipriser, og det påvirkede særligt Energinets omkostninger til systemydelser og nettab – men også de såkaldte flaske-halsindtægter ved salg af el hen over grænser fra et lavpris- til et højprisområde.
I 2023 fik Energinet godkendelse til at anvende først 4,1 milliarder kroner og efterfølgende yderligere 1,1 milliarder af de ekstraordinært høje flaskehalsindtægter fra 2022 til at holde tarifferne på et stabilt niveau.
Denne såkaldte ’vinterhjælp’ gjorde sin virkning, og energipriserne fandt ned på et mere normalt leje. Men flere forhold påvirker nu igen tarifferne:
- Den generelle prisudvikling i samfundet smitter også af på Energinets omkostninger, der ligesom alt andet er steget siden 2022.
- Opgaven med at balancere elsystemet bliver fortsat mere kompleks. Stigende andele af vedvarende energi i elsystemet øger behovet for flere og nye typer af systemydelser. Samtidig skubber det på udfasningen af de termiske kraftværker (drevet af f.eks. olie, naturgas eller kul), der traditionelt har leveret systemydelser.
- Endelig er Energinet midt i en omlægning af de samlede eltariffer. Det betyder, at el-egenproducenter fra 1. januar 2024 skal betale tariffer på samme måde som alle andre forbrugere og producenter. Samtidig indføres en ny metode til opkrævning af systemtariffen: Nemlig med et fast årligt abonnement på 180 kroner samt den løbende systemtarif.
Tilsammen betyder ændringerne, at de endelige forbrugstariffer i 2024 udgør 12,5 øre pr. kWh på den variable tarif samt en abonnementsbetaling på 180 kr. pr. år, som er ens for alle.
Storpolitiske dønninger
Marie Budtz Pedersen, afdelingsleder i Energinet, beskriver stigningen i Energinets eltariffer fra 2023 til 2024 som et resultat af nogle stærke udviklingstendenser og storpolitiske dønninger, som Energinet kun i lille grad har indflydelse på:
”Der sker meget i verden omkring os, der har stor indflydelse på, hvordan elforbrugernes tarif for 2024 kommer til at se ud. Den overordnede faktor er, at systemet skal omstilles, så strøm fra vind og sol erstatter olie, kul og naturgas. Energikrisen på grund af krigen i Ukraine har gjort det endnu vigtigere, at den omstilling sker hurtigt. Det kræver alt sammen store investeringer i nyt elnet i disse år. Og derfor er det nødvendigt at hæve tarifferne for de næste par år.”
”På længere sigt betyder den grønne omstilling øget elektrificering, så der bliver et betydeligt større elforbrug. Tarifgrundlaget vil over de kommende fem år formentlig stige med 20-40 % sammenlignet med 2023, så der vil blive mange flere kilowatt-timer at sprede samfundets udgifter ud på. Derfor ser det ud til, at tariffen pr. kWh vil falde igen om nogle år. Den forudsigelse er dog forbundet med en høj grad af usikkerhed, ligesom alle andre prognoser for fremtidens elmarked er usikre i disse år,” tilføjer Marie Budtz Pedersen.
Hun gør i øvrigt opmærksom på, at Energinets investeringer også bidrager til at holde tarifniveauet nede, nemlig i form af flaskehalsindtægter. Disse betydelige indtægter ved salg af el over grænser er ikke mindst et resultat af en udbygget el-infrastruktur. Uden flaskehalsindtægterne ville tarifferne stige endnu mere.
Ny systemtarif
Forsyningstilsynet har i juni 2023 godkendt Energinets nye metode til opkrævning af systemtarif for forbrug fra januar 2024. En metode, som Energinet opfatter som mere rimelig og omkostningsægte end den nuværende model. Nemlig med et fast tarif-element i form af et årligt abonnement på 180 kroner pr. forbrugsmålepunkt – plus den løbende systemtarif, der sænkes tilsvarende. Abonnementet udgør i størrelsesorden 20-25 pct. af den samlede systemtarif.
Samtidig indføres der en reduktion i den energibaserede systemtarif på 90 procent for det forbrug, der ligger over 100 GWh pr. år. I dag er der kun få virksomheder, der har så stort et elforbrug.
Det forventes, at den reducerede tarif for meget store elforbrugere vil skubbe til den generelle elektrificering og integration af dansk vedvarende energi, særligt gennem Power-to-X. En udvikling, der forventes både at understøtte den grønne omstilling og effektiviteten af et dansk elsystem baseret på vedvarende energi. Dermed vil den også gavne alle brugere og betalere af det kollektive elsystem.
Tariffer i 2024
FORBRUGERE BETALER:
- Nettarif (energitarif): 7,4 øre/kWh
- Systemtarif (energitarif): 5,1 øre/kWh
- – for andelen af forbrug over 100 GWh/år: 0,51 øre/kWh
- Systemabonnement (pr. forbrugsmålepunkt): 180 kr./år
PRODUCENTER BETALER:
- Indfødningstarif i forbrugsdominerede områder: 0,3 øre/kWh
- Indfødningstarif i produktionsoverskudsområder: 0,9 øre/kWh
- Balancetarif for produktion: 0,24 øre/kWh
BALANCEANSVARLIGE AKTØRER BETALER:
- Gebyr for balancekraft: 0,1 øre/kWh
- Ugentligt gebyr: 30 EUR/uge
Kilde: Energinet