Håb og sammenhold: Kræftrådgivningen i Aabenraa markerer Knæk Cancer med kaffe og fællesspisning

I anledning af Knæk Cancer-ugen inviterer kræftrådgivningen til fællesspisning, fællessang, foredrag og sundt sønderjysk kaffebord

Det hele sker torsdag den 23. oktober i tidsrummet kl. 15.00 – 19.30, og målet er at sætte fokus på håb, sammenhold og støtte til kræftpatienter og deres familier.

– Knæk Cancer handler om at stå sammen og skabe håb, når livet med kræft føles svært. Vi håber, at kræftpatienter, pårørende og andre interesserede har lyst til komme forbi på dagen, siger Birgitte Nør-Hansen.

Håb og sammenhold

Dagens program byder på aktiviteter, der hylder livet og skaber rum for samtale om kræft.

Blandt andet kan man skrive en personlig hilsen på en Knæk Cancer-blomst, som efterfølgende hænges på kræftrådgivningens “Forbundetheds træ” – som symbol på håb og sammenhold.

Kræft berører os alle – én ud af tre får kræft. I uge 43 sætter TV 2 og Kræftens Bekæmpelse fokus på kræftsagen og samler ind til forebyggelse, forskning og patientstøtte.

Program for dagen:

  • Kl. 15.00-16.00: Sundere Sønderjysk kaffebord
  • 15.00-18.00: Skriv på Knæk Cancer-blomst
  • 16.00-16.30: Hvad kan kræftrådgivningen tilbyde
  • 16.30-17.30: Foredrag med Ole Selstø, tidligere kræftpatient
  • 17.30-18.30: Musik og fællessang
  • 18.30-19.30: Varm suppe – fællesspisning

Praktisk information:

  • Alle arrangementer er gratis og kræver ingen tilmelding.
  • Tid: torsdag den 23. oktober kl. 15.00-19.30
  • Sted: Kræftrådgivningen i Aabenraa, Søndergade 7, 6200 Aabenraa