GRATIS: Oplev Højer Mølle på mølledagen søndag den 19. juni

GRATIS: Oplev Højer Mølle på mølledagen søndag den 19. juni. PressefotoGRATIS: Oplev Højer Mølle på mølledagen søndag den 19. juni. Pressefoto

Den 19. juni fejres den årlige mølledag på Højer Mølle. Hele dagen sørger Højer Mølles møllerlaug
for, at besøgende kan opleve møllen være i gang og se den male mel. I melværkstedet man selv
prøve kræfter med at male mel og lave havregryn og blive klogere på de fire mest kendte
kornsorter. Vil man gerne opleve møllens teknik, kan man komme med på en guidet tur, hvor vi
ser på ’maskinerummet’ øverst oppe i møllehatten og går kornets vej rundt i møllen.
Og traditionen tro er der hestevognskørsel gennem byen samt folkedans på møllepladsen ved
Skærbæk-Rømø Folkedanserne.

Brødtorte


Der er salg grillpølser, kaffe, og hjemmebagte sønderjyske kager – herunder naturligvis
rugbrødslagkage og Højer riskage, som kan nydes enten på den nyanlagte mølleplads eller i
møllehaven, som netop nu står i fuldt flor. Der er fri entre til møllen hele dagen. Det fulde program
for dagen kan ses på Højer Mølles hjemmeside og på Facebook.
Dansk Mølledag fejres på gamle møller i hele Danmark, hvor publikum inviteres indenfor for at få
fornemmelse og indblik i møllernes teknik og historie. Selvom møllerne i dag har mistet deres
betydning som industribygninger, er de fortsat vigtige som mindesmærker over et stykke dansk og
europæisk kulturarv.

Højer Mølle


Højer Mølle stod i 1970erne forfalden i midten af Højer og udsigterne var dunkle for møllens
fortsatte eksistens. Det var ved hjælp af lokalt engagement og gavmilde donationer fra private
fonde, at møllen blev reddet. Uden denne indsats, fra privat såvel som offentlig side, ville Højer by
være et vigtigt kulturelement og en turistattraktion fattigere.

Efter den seneste restaurering står Højer Mølle flottere end nogensinde, så der er al mulig grund til at lade søndagsturen gå til Højer søndag den 19. juni, hvor der er fri entre hele dagen.


Kilde: Museum Sønderjylland

Annonce - www.sydnyt.dk - sydnyt.dk