– Glæd jer til Kniplings Festival i Tønder 2025

Tønder er kniplingernes by - Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Kniplinger og Kniplings Festivalen er et af Tønders helt store highlights. Historisk set var det bl.a kniplingerne, der var med til at skabe store værdier i Tønder og Tønder-området og derigennem Tønder fik betegnelsen som købstad.
Til daglig har byen et helt hus med kniplinger – det er Museum Sønderjyllands kniplingemuseum, Drøhses Hus, der ligger på gågaden og sammen med museerne på Wegners Plads udgør både kultur og kunst.

Kniplingeforeningen i Tønder, der har navnet Kniplings Festival og er hjemmehørende i Tønder, afholder et festival i kniplingernes tegn hvert tredje år. Det foregik igen i Tønderhallerne, Drøhses Hus og Museum Sønderjylland på Wegners Plads. 

Kniplevinen er klar nu hos KongChristian i Tønder – i god tid igen til årets Kniplings Festival. Privatfoto

Ros fra de besøgende

 – Det var den 12. Kniplings Festival, der blev afholdt i Pinsen i Tønder 2022. Og arrangørerne var rigtig godt tilfredse, lyder det fra Lene Holm Hansen, der er formand for Kniplings Festival.
– Vi har haft omkring 2.000 besøgende i år ved kniplingsfestivalen, og det er vi særdeles godt tilfredse med.
– Selve salgsmessen i Tønderhallerne blev i år forsynet med flere udstillingsområder og præsentationsområder, og det tog publikum rigtig godt i mod. 

Kniplings Festivalen i Tønder bestod igen i år af en salgsmesse i Tønderhallerne hvor der bl.a blev solgt tilbehør til kniplinger. Derudover så blev der afholdt en del workshops både for erfarne og dem, der gerne vil prøve at kniple.    

– Der kommer stadig nye materialer, mønstre og ideer til udførelsen af kniplinger, som vi alle glæder os til at afprøve, lyder det fra Lene Holm Hansen. Og derfor er selve salgsmesse et vigtigt aktiv og er med til at trække rigtig mange besøgende til vores festival.

– Emnet for festivalen i år var båndkniplinger. Båndkniplinger er hovedsagligt kendt i den østlige del af Eropa. Båndkniplingerne er en mangfoldighed af lette og elegante former med forskellige fyldninger, der danner mange flotte mønstre på trods af, der kun arbejdes med ganske få par.

Ved Kniplings-festivalen i år var der et skifte mellem workshops og foredrag. 

Næste kniplingsfestival afholdes i 2025 i Tønder fra den 6. juni . Og den kommende festivals emne bliver Tønderkniplinger og andre tylskniplinger.

Se mere om kniplinger i Tønder her – http://kniplings-festival.dk/da.html

Kniplingsfestival 2022 i Tønder - De unge elsker at kniple
Kniplingsfestival 2022 i Tønder – De unge elsker at kniple. Her er det 5. klasse fra Marieskolen i Tønder, der knipler på åbningsdagen i Museum Sønderjylland. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk