CO2-fangst og lagring er et nødvendigt redskab for at nå Danmark og Europas klimamål, og i Danmark er arbejdet i fuld gang. Nyeste skud på stammen er åbningen af et udbud på 28 milliarder kroner, der skal sikre CO2-reduktioner i 2030.

Der er brug for den helt store værktøjskasse for at nå både de danske og Europas klimamål. Massiv udbygning af vedvarende energi på land og til havs, udfasning af fossile brændsler og udvikling af nye redskaber som CO2-fangst og lagring, grøn brint og pyrolyse.

For ifølge FN’s Klimapanel, IPCC, er det ikke muligt at nå klimamålene, hvis ikke CO2 også fjernes fra atmosfæren. Og det er præcis det, CO2-fangst og lagring kan – ud over at bidrage til at reducere udledning fra sektorer, der er svære at omstille på anden vis. Derfor er arbejdet med at få bygget en velfungerende industri for CO2-fangst og lagring i Danmark godt i gang.

I dag åbner andet og sidste udbud i CCS-puljen med 28 milliarder kroner på højkant. Sidste år blev CCUS-udbud vundet af Ørsted, der fra 2026 skal lagre 430.000 ton CO2 – hvilket svarer til udledningen fra mere end 155.000 personbiler pr. år. 

Det nye udbud er en sammenlægning af to puljer, hvilket skaber mulighed for større skala i projekterne og bedre mulighed for samarbejde om infrastruktur.

”Klimaindsatsen kan ikke løses af et enkelt værktøj. Vi er nødt til at udvikle instrumenter som CO2-fangst og lagring parallelt med, at vi udbygger vedvarende energi og omstiller fra sort til grøn. Det er ikke den nemme løsning – det er den nødvendige. Derfor er dagens startskud også et af de helt store med 28 milliarder og et skønnet bidrag med reduktioner på 2,3 mio. ton i 2030. Et startskud, der også er med til at bane vejen mod et klimaneutralt Danmark og regeringens mål om, at vi skal optage mere CO2, end vi udleder, i 2050,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. 

I udbuddet indgår krav om fuld fangst i 2030, og at CO2-fangsten skal være sat i gang senest ved udgangen af 2029. Aktørerne har mere end et år til at forberede bud, der senest skal være endeligt indgivet i december næste år. Begge greb er sat ind i udbuddet for at sikre større sikkerhed for fuld fangst i 2030 og øge konkurrencen så flest mulige potentielle bydere kan være med.

Fokus på implementering

Med inspiration fra NEKST-grupperne, der har været på bl.a. gasområdet, vil klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard søsætte et nyt format. Det tager udgangspunkt i det allerede eksisterende interessentforum for CCS og skal styrke dialogen med branchen om implementering ved at bruge værktøjerne fra NEKST.

”Vi skal have fuld fokus på implementering, og til det er det nye NEKST-implementeringsforum CCS for CO2-fangst og lagring en god sparringspartner. Det er ikke en ny NEKST, vi nedsætter – men en justering af det interessentforum, vi allerede får god sparring fra. Vi kender barriererne, så vores fornemmeste opgave nu er, at vi får gjort ambitioner til virkelighed,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. 

Det nye NEKST-implementeringsforum CCS skal ikke levere anbefalinger som kendt fra NEKST-grupperne, men derimod bruges som sparringspartner i implementeringsarbejdet.

Hvad er CO2-fangst og lagring?

• CO2-fangst og lagring – også kaldet CCS – er en proces, hvor CO2’en fanges fra for eksempel en skorsten og lagres i undergrunden. Det gør man ved at bygge et fangstanlæg på skorstenen hos en udleder, f.eks. på et affaldsforbrændingsanlæg eller et biogasanlæg.

• Når CO2’en er fanget, omdannes den, så den kan transporteres videre til lagring. Det vil enten foregå med skib, lastbil eller underjordisk rør, alt efter hvor det skal lagres.

• CO2’en lagres permanent ved at pumpe den dybt ned i undergrunden, hvor den lagres i små hulrum.

• Ovenover det område, hvor CO2’en lagres, skal der være et tykt forseglende lag, som spærrer CO2’en inde.

• Det vil kun være muligt at lagre CO2 der, hvor det er miljø-, natur- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet