Festlig åbningsceremoni markerer historisk milepæl for Center Parcs Nordborg Resort

- Det her er ikke bare en åbningsceremoni - det er en milepæl. Vi har realiseret en drøm, som startede for mere end ti år siden i en tid hvor de lokale unge var begyndt at flytte fra Nordals og regionen havde brug for ny energi. Det her resort bliver et fyrtårn for vores egn - og for dansk turisme, siger Bent Jensen. Pressefoto

Der var klapsalver, store smil og højt humør da Center Parcs Nordborg Resort i dag rullede den røde løber ud til en storstilet åbningsceremoni, der samlede prominente gæster, politikere, lokale ildsjæle og internationale partnere. Ceremonien markerer ikke bare starten på en ny feriedestination, der skal trække gæster til Nordals, men også en ny æra for dansk turisme. Center Parcs Nordborg Resort åbner officielt for gæster den 20. juni 2025.

Den røde løber, masser af festivitas og de helt store smil var fundet frem i dag, tirsdag den 17. juni, til ceremonien, der fejrede den snarlige åbning af Center Parcs første danske ferieresort, Nordborg Resort. Gæsterne blev mødt med musik og taler fra en række nøglepersoner i projektet – herunder Bent Jensen (ejer af Linak Holding A/S), Per Have (formand for Bitten & Mads Clausens Fond), Benny Engelbrecht (MF for Socialdemokratiet), Erik Lauritzen (borgmester i Sønderborg Kommune) og Olivier Garaialde (CEO, Center Parcs Europe).

– Det her er ikke bare en åbningsceremoni – det er en milepæl. Vi har realiseret en drøm, som startede for mere end ti år siden i en tid hvor de lokale unge var begyndt at flytte fra Nordals og regionen havde brug for ny energi. Det her resort bliver et fyrtårn for vores egn – og for dansk turisme, siger Bent Jensen.

– At se Nordborg Resort stå færdigt i dag er rørende. Vi har ønsket at skabe et sted, der ikke kun tiltrækker gæster, men som giver energi og stolthed til hele Nordals. Det her handler om at sætte vores landsdel på det internationale landkort, udtaler Peter Mads Clausen, tidligere formand for Bitten & Mads Clausens Fond.

Den første Center Parcs-destination i Skandinavien

Center Parcs Europe driver i dag 28 populære Center Parcs ferieparker i hhv. Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Nordborg Resort er den første af Center Parcs’ parker i Norden.

– Det er en stor dag for Center Parcs. Vi har budt et nyt medlem velkommen i vores familie. Det er resultatet af en fælles vision og en utrolig rejse, som nu har ført os til åbningen af dette smukke resort. Vi har mange resorts, men Nordborg Resort er noget særligt, ikke mindst på grund af den fantastiske natur, der omgiver det. Det er vores første park i Danmark, en port til Skandinavien, og vi ser frem til at byde hele Europa velkommen til denne unikke destination, siger Olivier Garaialde, CEO for Center Parcs Europe.

Ansatte cyklede 800 km med den gyldne nøgle

En helt særlig og rørende Center Parcs-tradition er, at ansatte fra andre Center Parcs parker cykler til den nye park, der skal indvies, for at overrække den symbolske nøgle fra det sidst åbnede resort. I dette tilfælde tog 10 ansatte turen fra Center Parcs Park Eifel, som ligger nær Bonn i det vestlige Tyskland, til Nordborg Resort – en tur på ca. 800 km. Cykelturen har varet en uge, men i dag kunne cyklisterne med stolthed give nøglen til deres nye danske kollegaer på Als.

Festdagen blev rundet af med musik fra Sønderjyllands Symfoniorkester, lækre lokale specialiteter og rundvisning på det imponerende resort, der allerede er ved at finde sin plads som en af Danmarks mest ambitiøse turistdestinationer.

Et ferieparadis i naturens tegn

Center Parcs Nordborg Resort åbner officielt for gæster den 20. juni 2025. Med sin beliggenhed ved kysten på Als kombinerer resortet arkitekttegnede feriehuse og moderne faciliteter med adgang til water park, formidlingsgård, aktivitetscenter og et levende bycentrum med gastronomi og underholdning.

Resortet forventer ca. 450.000 årlige overnatninger og er opført med stor omtanke for omgivelserne. En DGNB Guld-certificering er undervejs – som en af de første af sin slags for ferieresorts i Europa.

Læs mere på Center Parcs’ hjemmeside – KLIK HER