FACEBOOK-FUP: Nej, familien til “14-årige Maja Frederiksen” mangler hende ikke – hun er IKKE bortført

I flere facebookopslag kan man læse, at 14-årige Maja Frederiksen er efterlyst, og at hendes familie frygter, hun er blevet bortført.

Angiveligt findes der en videooptagelse af episoden, hvor man også kan se gerningsmanden.

Trykker du på linket i opslagene, kommer du videre til en hjemmeside, der ser ud som TV 2’s facebookside.

Men nyheden er opdigtet og er et phishing-forsøg, hvor svindlere forsøger at komme i besiddelse af dine privatlivsoplysninger – i sidste ende for at franarre dig penge. 

I øvrigt har TV 2 intet at gøre med facebooksiden, der henvises til.

Det er desværre ikke første gang, at svindlere finder på falske historier, der appellerer til dine følelser.

Men hvem er så ‘Maja Frederiksen’ på billedet? TjekDet er gået på billedjagt, og det viser sig, at Maja i virkeligheden hedder Jordyn.

Det er app`en Selvforsvar, der informerer om denne omgang Facebook-fup.

Kilde: Selvforslag – hent app`en til din mobiltelefon