VE-opstillere kan se frem til at skulle betale betydeligt mere for at udvikle elnettet, og det kan medføre en mindre udbygning af vind og sol fremadrettet, advarer Wind Denmark. Det illustrerer ny rapport udarbejdet af Rambøll for Wind Denmark. Den viser, at opstillere af sol og vind allerede med de gældende regler ventes at betale over 30 mia. kr. til udbygningen af elnettet frem mod 2040. Wind Denmark ønsker på den baggrund en fornyet politisk debat om bebudede ekstrabetalinger.

Det er ikke godt nyt for den grønne omstilling, at partierne bag klimaaftalen fra juni 2020 vil indføre såkaldte indfødningstariffer og tilslutningsafgifter i forbindelse med opstillingen af vedvarende energi (VE) i Danmark fra 2023. Allerede med de nuværende regler kommer opstillere af vind og sol nemlig til at levere et markant bidrag til fremtidens energisystem. Det viser ny rapport, som Rambøll har foretaget for Wind Denmark.

Omkring 80 mia. kr. skal der fra 2020 til 2040 investeres i nettilslutninger, udlandsforbindelser, energiøernes nettilslutning og transmissionsnet, konkluderer Wind Denmark baseret på rapporten fra Rambøll. Heraf vil VE-opstillere bidrage med over 30 mia. kr. til den nødvendige udbygning af transmissions- og distributionsnettet. Og det er den regning, der altså står til at stige.

”Det undrer mig meget, at vindsektoren har udsigt til en milliardregning for mere elnet, da det er i samfundets interesse at få strømmen fordelt rundt og sektoren allerede i dag, efter de eksisterende regler, forventes at betale mere end 30 mia. kr. frem mod 2040 til opgradering af elnettet. Hvis det ender som det ser ud til, frygter jeg, at interessen for at foretage VE-investeringer i Danmark daler,” advarer Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark.

En omkostningsstigning på mindst 150 pct.

Ser man isoleret på distributionsnettet viser Rambøll-rapporten, at der frem mod 2030 samlet set skal investeres 1,7 mia. kr., svarende til 170 mio. kr. årligt i gennemsnit.

Det er endnu ikke kendt, hvor stor en udgift de nye afgifter og tariffer sammenlagt vil blive. Wind Denmark forventer dog, baseret på tal fra Energistyrelsen, at afskaffelsen af udligningsordningen alene koster vindmølleejere og VE-opstillerne mindst 300 mio. kr. om året frem mod 2030. Det svarer til en omkostningsstigning for VE-anlæg, der tilsluttes distributionsnettet, på mindst 150 pct., hvis man antager, at udgifterne til tilslutningen af VE tilkoblet distributionsnettet (DSO*) ligger på samme gennemsnitlige fordeling som i de foregående 10 år herhjemme.

”Omkostningsstigningen illustrerer, at den politiske beslutning om, at flytte den kollektive udgift for elnettet til VE-opstillerne er truffet uden blik for den regning, som VE-opstillerne allerede betaler for tilslutningen af VE. Den viden har vi nu med rapporten fra Rambøll, hvorfor det er bydende nødvendigt, at vi får en fornyet politisk drøftelse af vilkårene for udbygningen af sol og vind,” siger Jan Hylleberg.

Rambøll-rapport giver ny viden

Det er Wind Denmark’s vurdering, at rapportens analyser er ny viden, som Folketinget ikke havde til rådighed, da klimaftalen blev indgået i juni 2020. Her begrundes afskaffelsen af udligningsordningen og indførelsen af indfødningstariffen og tilslutningsafgiften med, at VE-opstillere selv skal dække de omkostninger, der påføres netselskaberne og Energinet med integrationen af VE-kapacitet i elnettet, hvor elforbruget forventes at stige fra ca. 30 TWh i dag til 55 TWh i 2030 svarende til en stigning på ca. 80 pct..

”Med de nye indfødningstariffer og tilslutningsafgifter, som Folketinget vil indføre, er der ikke tvivl om, at VE-opstillere samlet set bærer den største omkostning til opgradering af elnettet siden liberaliseringen af elmarkedet for 20 år siden. Det står utvivlsomt i vejen for de politiske ambitioner om, at VE skal klare sig på markedsvilkår. I øvrigt kan der stilles kraftigt spørgsmål ved, om det er rimeligt at lade kommercielle aktører betale for så betydelig en del af den kollektive infrastruktur, som elnettet er,” siger Jan Hylleberg og fortsætter:

”Det stigende elforbrug kalder på en plan for elektrificering her og nu, hvis vi skal nå i mål med 70 pct.-målsætningen i 2030. En klar plan for elektrificering vil f.eks. betyde, at man på forhånd ville tage mere kritisk stilling til uheldige beslutninger, såsom den aktuelle beslutning om en gasrørledning til Lolland, der kommer til at koste samfundet tæt på en mia. kr. og forlænger det fossile energiforbrug unødigt”.

Med de nye indfødningstariffer og tilslutningsafgifter, som Folketinget vil indføre, er der ikke tvivl om, at VE-opstillere samlet set bærer den største omkostning til opgradering af elnettet siden liberaliseringen af elmarkedet for 20 år siden. Det står utvivlsomt i vejen for de politiske ambitioner om, at VE skal klare sig på markedsvilkår.