– Derfor er det godt at bo i Skærbæk

Derfor er det godt at bo i Skærbæk. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dkDerfor er det godt at bo i Skærbæk. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Lørdag formiddag i Tønder. Kids Tour. Masser af børnefamilier. – Er der plads her på bænken? Ja. og så startede samtalen.

– Vi kommer fra Skærbæk for at være med her til Kids Tour, lød det fra den unge familiefar, der havde sønnen med til KidsTour.

– Vores søn er blevet vild med at cykle, og vi cykler faktisk hver eneste dag.

Hvorfor Skærbæk?

– Når man siger Skærbæk, så hænger Rømø altså på. – Skærbæk er starten på Rømø, lød det fra den unge familiefar.

– Vi har det hele i Skærbæk. Gode indkøbsmuligheder, en ny skole, et rigtig stort foreningsliv og en flot natur.

– Og så er Skærbæk Fritidscenter altså bare dem, der har fingeren på pulsen og byder på gode oplevelser.

– Jeg har selv oplevet landsholdet træne i centeret.

– Og så har vi som familie også vores netværk i Skærbæk, og det betyder selvfølgelig også rigtig meget.