– Hvis vejret tillader det, så flyver vi demoflyvning over Flyvestation Skrydstrup i dag i tidsrummet kl. 12.45-13.00, lyder det fra Fighter Wing Skrydstrup.
En F-16 demoflyvning er et fastlagt program, hvor flyets manøvreevner fremvises i lav højde, med høj G-belastning og hastighed. Laver piloten fejl, eller sker der noget med flyet, er der kun ganske kort tid til rådighed, før jorden kommer MEGET tæt på! Det er en uvant situation for en F-16 pilot, og derfor er uddannelse og masser af træning en nødvendighed og forudsætningsskabende for, at et sikkert og flot show kan gennemføres.
