NATUR – SYN – RUM: Tre generationer Havsteen-Mikkelsen præsenterer i en dobbeltudstilling på hhv. Museet Holmen og Kunstcenter Mikkelberg tre generationer af familien Havsteen-Mikkelsen. Fælles for alle udstillere er en optagethed af det nordiske landskab og det helt basale plante- og dyreliv igennem arbejder og metoder, som dækker maleri, grafik, skulptur, tekstil og arkitektur. Udstillingen tematiserer desuden mennesket, alene, i familien, som del af et fællesskab og som del af noget større.
Udstillingerne er forbundne over den dansk-tyske grænse. De har hver sit fokus og supplerer derfor hinanden. For at få den fulde oplevelse opfordres besøgende til at se begge udstillinger. Det er muligt med bil at nå at være med til alle tre arrangementer nord og syd for grænsen.
Udstillingsdatoer:
Museet Holmen: 01.04.23 –13.08.23
Kunstcenter Mikkelberg: 01.04.23 – 25.06.23
Udstillingerne åbner 01.04.2023 hos både Kunstcenter Mikkelberg og Museet Holmen, samt deltagelse af Husum danske kirke. Åbningen af udstillingerne er en heldags-event. For at få hele oplevelsen med må besøgende se begge udstillinger.
Tidspunkter for ferniseringer den 1. april 2023:
Kl. 12.00 på Museet Holmen, Østergade 13, DK – 6240 Løgumkloster
Kl. 15.00 i Husum danske kirke, Klaus-Groth-Straβe 47, D – 25813 Husum
Kl. 16.00 på Kunstcenter Mikkelberg, Horstedter Chaussee 1, D – 25856 Hattstedt
Kilde: Holmen/Mikkelberg