Borgermøde om solarpark i aften – sådan ser Solarpark Kassø ud i dag

Vækstudvalget for Land og By indkalder til borgermøde i eftermiddag og aften om planerne om solenergianlæg nær Fogderup, Svejlund og Ravsted for at høre borgere og andre interesserede om deres idéer og forslag.

På nuværende tidspunkt er Solarpark Kassø, der er under opførelse, indhegnet og fra Hellevad-Bovvejen kan man få et godt indtryk af størrelsen (340 hektar), og det er næsten den samme størrelse, som planlægges opført i Svejlund. Se mere om Solarpark Kassø her.

Tag med til borgermøde

  • Borgermøde 28. juni klokken 16.30 vedrørende solenergianlægget ved Svejlund, vest for Hellevad. Planområdet er cirka 320 hektar, heraf cirka 280 hektar solceller. Forventet effekt er 280 MW, og anlægget forventes at kunne levere en strømproduktion svarende til cirka 70.000 husstandes årlige elforbrug.
  • Borgermøde 28. juni klokken 19.00 vedrørende solenergianlægget vest for Ravsted. Planområdet er cirka 141 hektar, heraf cirka 110 hektar solceller. Forventet effekt er 100 MW, og anlægget forventes at kunne levere en strømproduktion svarende til cirka 25.000 husstandes årlige elforbrug. Tilmelding til møderne på www.aabenraa.dk

Læs også den her artikel.