Hjemme- og sygeplejen i Sønderborg Kommune åbner Borgerklinik på Plejecenter Amaliehaven i Augustenborg, og derfor indvies klinikken i dag, mandag den 30 januar 2023.
Det sker med åbent hus for alle interesserede i dag mandag den 30. januar fra kl. 10 til 11. Den formelle indvielse af Borgerklinikken står Stefan Lydal, formand for Social-, Senior- og Handicapudvalget for, når han klipper den røde snor kl. 11. Der vil blive serveret lidt at drikke og en snack til åbningen.
Borgerklinikken er bemandet fra den 1. februar 2023, som er første åbningsdag. Borgerklinikken i Augustenborg vil i første omgang have åbent tre dage om ugen, som er mandag, onsdag og fredag fra kl. 08 til 14.
Borgerklinikken på Plejecenter Amaliehaven er det første samarbejde af sin slags i kommunen. Placeringen er valgt, fordi det giver rigtig god mening, at de borgere der kommer i daghjem, også kan benytte klinikken. Borgerklinikken er samtidig for borgere, der skal have behandlet et sår, doceret medicin eller lignende, og borgerklinikkerne erstatter besøg af en hjemmesygeplejerske.
Sønderborg Kommune har allerede borgerklinikker her: Nordborg, Guderup, Gråsten, Ulsnæs, Egernsund (weekend), og i Sønderborg by er der tre borgerklinikker: Ulkebøl, Kongevej (det tidligere bibliotek), Tandsbjerg.
Kilde: Sønderborg Kummune
