Birgitte Klippert: Tillid eller mistillid afgør dit ja eller nej

Birgitte Klippert - MeningerBirgitte Klippert skriver i denne uge, hvordan du ved at vurdere, om du er mest til tillid eller mistillid, kan finde ud af, om du skal svare ja eller nej til folkeafstemningen 1. juni.

Der er skrevet meget om afstemningen om forsvarsforbeholdet, og i disse dage tager antallet af artikler, opslag og tv-udsendelser til, i takt med at afstemningen nærmer sig. Det hører sig til, at der bliver oplyst og debatteret, og dette er naturligvis særligt vigtigt, når der skal ske en folkeafstemning. Danmark er et demokratisk land, som gennem historien har vist, at samtalen er en af de vigtigste veje til opretholdelse af demokratiske og oplysende processer.

Netop samtalen og debatten træder i disse dage frem, og det kalder på refleksion over valgets tale, som det vistnok hedder hos de politiske analytikere. Valgets tale dækker over dét, som træder frem i debatten blandt vælgere og debattører, og valgets tale kan ofte ikke styres af partier, spindoktorer eller politikere. Nej, det er de ord, holdninger, meninger og konstateringer, som opstår blandt os som resultat af demokratiets processer.

Inden der kommer en beskrivelse af, hvad valgets tale i forbindelse med forsvarsforbeholdsafstemningen kunne være, og måske er, så skal der herfra bekendes kulør. Jeg er folketingskandidat i Syddanmark for Det Konservative Folkeparti, og jeg vil anbefale, at der bliver stemt ja til en afskaffelse af forbeholdet. Selv har jeg være ude at debattere dette emne, hvor jeg blandt andet redegør for, at vi lige nu har et forbehold for et frivilligt samarbejde, og hvordan dette simpelthen ikke giver mening. Hvis vi stemmer nej, bliver vi spurgt til og inviteret med i udviklingen af EU’s forsvar, og vi kan til enhver til sige ja, nej eller veto.

Tilbage til beskrivelsen af de debatter, jeg enten selv har deltaget i som debattør eller gæst, og til de debatter jeg har set i TV, samt tilbage til de forskellige ja- og nejargumenter jeg har læst mig til gennem de seneste uger. Det er ikke mærkeligt, at der er forskel i argumenterne fra de to sider, men det forekommer mærkværdigt, at der i fremførelse af argumenterne er så stor forskel.

Ja-sigerne opererer med tillid. Nej-sigerne opererer med mistillid. Tillidsspørgsmålet handler om alt fra de folkevalgte politikere og til EU og dens institutioner. Ja-sigerne har tillid til at de folkevalgte kan tage stilling til, hvilke missioner danske soldater skal sende ud til, ligesom der er tillid til, at EU-landene ved hjælp af traktaterne kan udvikle sig på en måde, hvor alle lande bliver hørt og får deres større interesser imødekommet. Nej-sigerne har derimod ikke tillid til at folkevalgte kan tage ansvar, ligesom at de ikke mener, at danske politikere tør sige nej eller nedlægge veto.

Ja-sigerne udviser optimisme. Nej-sigerne udviser pessimisme. Disse to modsætninger kommer til udtryk via de to siders argumenter om, og bud på, hvad fremtiden vil bringe ved henholdsvis et ja eller et nej. Ja-siden fortæller, at Danmark får mulighed for at stemple ind i et ekstra niveau i forhold til forsvarssamarbejdet, så det fremover kan være både FN-, Nato- og EU-ledet, samt troen på at disse tre grene fint kan fungere sammen som et både/og. Nej-siden derimod tror ikke på, at de tre grene kan fungere sammen, og det frygtes, at en afskaffelse vil medføre, at enten Nato eller FN bliver nedprioriteret.

Ja-sigerne ønsker at være proaktive. Nej-sigerne ønkser at være reaktive. Hele verden er i en ny situation lige nu, og hvordan udviklingen bliver global ved ingen. Men hvordan vi som land vil gribe udviklingen an, er der fra de to sider forskel på. Ja-siden vil engagere sig i EU’s udvikling, hvor det ønskes at Danmark bidrager med viden, kompetencer og meninger, men nej-tiden ønsker at stå af toget mens tid er, så EU ikke sluger mere af Danmark end godt er.

Og hvad så nu? Er du grundlæggende tillidsfuld, optimistisk og proaktiv ift. de folkevalgte, institutionerne og Danmark ansvar præger ja-argumenterne dig nok, og har du det omvendt, så er det nok nej-siden, der taler mest til dig. Uanset hvad så opfordres alle til at gå ned og stemme den 1. juni.