Syd- & Sønderjyllands Politi oplyser, at en 18-årig mand er sigtet for trafikdrab søndag aften øst for Kruså, hvor en 44-årig kvindelig motorcyklist omkom.
Den 18-årige mand fremstilles i grundlovsforhør, da der er mistanke om kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.
OPDATERING kl. 14.19: Syd- & Sønderjyllands Politi meddeler:
Den 18-årige mand erkendte vigepligtsforseelsen og nægtede ellers.
Han blev varetægtsfængslet i fire uger.
Den kendelse kærede han ikke.
