Birgitte Klippert: En gratis ide og en tak til Danmarks kulturtilbud

Birgitte Klippert - Meninger - 20-05-2022Birgitte Klippert: En gratis ide og en tak til Danmarks kulturtilbud

Jeg havde et nytårsforsæt. Eller jeg havde faktisk flere. Jeg skulle både tabe mig, drikke mindre rosé og gin, gå 10.000 skridt hver dag og blive en bedre version af mig selv. Eller noget i den retning i hvert fald. Jeg havde også ét rigtigt nytårsforsæt. Et af dem jeg troede på, jeg kunne holde. Nu er vi medio maj, og vi er altså godt fem måneder inde i 2022, og hvis ikke før, så er det, i hvert fald nu, tid til at vurdere, i hvilken grad nytårsforsætterne er blevet holdt eller skippet.

Det nytårsforsæt, som jeg mest af alt satte min lid til, var, at min mand og mig mindst én gang i måneden skulle tage vores børn under armen og ”udsætte dem” for noget kulturelt. Alt fra biografbesøg over museumsbesøg og til sportskampe hører under det kulturelle, og jeg skulle, og skal, derfor finde og vælge 12 kulturelle oplevelser inden 2022 rinder ud.

Inden konklusionen – holder forsættet eller ej – er det på sin plads, at jeg redegør lidt for, hvorfor jeg har valgt netop dette som et forsæt. For mig er det at blive eksponeret for kulturelle indtryk vigtigt, fordi jeg ser en stor værdi i at kunne kigge, afkode, evt. afprøve og forholde sig til alt fra film, malerier, arkitektur, byliv, landliv og alt muligt andet. Kun ved at kigge på ting, som vi ikke ser her dag, kan vi udvide vores horisont, og selvom jeg godt gad, så har jeg bare ikke et liv, hvor kulturelle indtryk er en del min dagligdag. Derfor valgte jeg altså tilbage i januar at lade kulturindtryk blive et nytårsforsæt.

Og jeg har indtil videre holdt mit forsæt. I januar måned var ude og se og opleve digerne ved Ballum, i februar var vi i biografen, i marts så vi sort sol, i april var vi i Budapest, og her i maj måned har vi gået på Marskstien. Fem forskellige kulturelle oplevelser har vi i år i bagagen, og jeg ser frem til de næste syv, som jeg endnu ikke har valgt.

Som en del af min folketingskampagne var jeg i denne på museet Tirpitz ved Blåvand. Heroppe fik jeg en snak med direktøren for Vardemuseerne, hvorunder Tirpitz hører til. Direktøren, Claus, og jeg fik os en snak om, hvad Tirpitz berettigelse er – altså svaret på spørgsmålet ’hvorfor eksisterer Tirpitz?’ Svaret er at Tirpitz og mange andre museer har en formidlingsopgave, som er vigtigt at løse, så danskere og turister får en forståelse for, hvorfra vi kommer. Dog er der kun 50 % af Danmarks befolkning, der går på museum. Altså halvdelen af alle danskere går aldrig på museum. Her har danske museer et ansvar. Det ansvar har de i Tirpitz, og sikkert også mange andre steder, taget på sig, og inden museet blev grundlagt besluttede Claus og hans ansatte at snakke med de mennesker, der ikke går på museum, for at høre om de barrierer der er for deres besøg.

Svarene var mange. Et af dem handlede om, at de ikke-museumsvante mennesker ikke er sikre på, hvordan man opfører sig som museumsgæst. Fx er der ofte mange skilte med en masse tekst, og hvis man som besøgende ikke læser og/eller forstår teksten, så føler man sig forkert. Dette perspektiv er en af grundene til, at der stort set ikke er nogen tekst på Tirpitz. I stedet får man ved ankomst udleveret sin egen lydafspiller, som guider dig gennem museets udstillinger.

Efter mit besøg i Blåvand tænkte jeg på mit nytårsforsæt. Jeg tænkte på, at jeg er glad for, at jeg har fået hanket op i mig selv og lovet mig selv, min mand og børn, at vi mindst én gang månedligt får en kulturel oplevelse. På den måde kan jeg øve mine børn i at opleve kultur, så de ikke senere i livet føler sig forkerte som fx museumsgæster, men jeg kan også gøre brug at de mange, gode kulturtilbud vi har i Danmark.

Med dette en gratis idé – lav noget kulturelt mindst én gang månedligt, men med dette også en stor tak til de danske kulturtilbud. Der er til gavn for os alle.