Den 14. januar 2022 havde Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark regeret vores land i hele 50 år. Fem årtier har hun ført os, hendes folk, trygt, sikkert og stabil igennem. Dette på trods af at Danmark og Verden i den grad gennem årene har været omgivet af usikkerhed og frygt for fremtiden. Den Kolde Krig, atomulykker, krigen mod terror og nu en pandemi har vi danskere i Dronningens regeringstid skullet forholde os til. Hele vejen i gennem har hun gået foran og vist vejen, og hun har, når vi som folk skulle tænke os lidt ekstra om, givet os reprimander og gode råd med på vejen. Og det har virket. For når Dronningen taler, så lytter vi. Heldigvis.

Det, at vi lytter vi vores Dronning, skal gerne fortsætte. Der er udøvende republikanere blandt os, der gerne så Kongehusets endeligt, og de har en masse argumenter for, hvorfor Kongehuset er gammeldags, urentabelt, gør forskel på mennesker osv. Mange af argumenterne bygger på logik, men som med så meget andet, så består verden af meget og mere end logiske sammenslutninger. Fordi der er så meget med værdi, som vi ikke kan sætte to streger under. Fx følelser som sammenhold eller det givtige i at have et forbillede.

Kongehuset har værdi i sig selv. Det har ikke værdi, fordi vi kan måle det, eller fordi det har nogle positive afledte effekter på os danskere eller den øvrige verden. Nej, det har værdi, bare fordi det er. På samme måde som faget dansk, en god bog, et venlig smil eller næstekærlighed har værdi i sig selv, så har Kongehuset det også. Det giver os noget, som ganske simpelt er godt.

Selvom Kongehuset værdi i sig selv – bare fordi – så er der også de gode konsekvenser, som vi alle lever godt af. De er ikke argumenter for Kongehuset. Det er blot ekstragevinster. Dronningen og det øvrige kongehus samler os som danskere. I 2020 svarede hele 84 % af de adspurgte danskere, at de i høj eller nogen grad værdsætter det danske kongehus (https://www.berlingske.dk/aok/80-aar-paa-torsdag-kolossal-opbakning-til-dronning-margrethe), og vi samler os på både slotspladser og foran TV’et, når de kongelige træder frem. Kongehuset er danskhed, og de hjælper os med at identificeres os som danskere, og de hjælper de udlændinge, som ønsker at blive integrerede i vores land med at finde et holdepunkt. Dansk erhvervsliv, nyder godt af Kongehuset, Danmarks foreningsliv nyder godt af Kongehuset og deres protektioner, danske kvinder og mænd spejler sig i kongehusets medlemmer i alt fra mode og til sportsinteresser, og vores demokrati viser sin styrke, når vi år efter år, beviser at vores demokrati kan bære vores Kongehus i forening med vores regering.

Personligt har jeg det med Kongehusets medlemmer lidt som med mine børn. Jeg må gerne selv pointere deres menneskelige fejl og mangler, men Gud nåde og trøste, hvis andre begynder at pointere det. Vi skal tale pænt om Dronningen (og ditto egne og andres børn). Kongehuset er en del af os, en form for familie, og jeg tror, at rigtige mange af os har et eller flere personlige minder med nogle af kongehusets medlemmer. Selv har jeg mindst to gange været tilskuer til kongelige arrangementer i Møgeltønder, og selv jeg har også stået med en fireårig datter, hvis tegning blevet taget imod af Dronningen i forbindelse med et besøg i Tønder. Dét er dansk. Dét er det danske kongehus.

Dronningen står endnu, Danmark står endnu. Og det bliver vi ved med. Selv når Dronningen ikke længere er her, og tronen overgår til H. K. H. Kronprins Frederik, så står hun og Danmark her endnu. Fordi vi har et sammenhold at stå på. Og fordi Dronningen har værdi i sig selv. Tak.