Augustenborg: Oplev TOUR de KUNST

Augustenborg: Oplev TOUR de KUNST - Maleri af Helen Dalvig.

KunstPunkt markerer, at Tour de France kommer til Sønderborg, med en udstilling, som de har døbt ”TOUR DE KUNST”

Tour de France er jo ikke kun et felt af cykelryttere, der suser forbi, men der er så meget andet der følger med, så som tilskuerne, deres reaktioner, dramatik, de smukke landskaber de kører igennem, de historiske steder de passerer, skulpturer ved vejkanten osv.

14 kunstnere har hver især fortolket de ovenstående ting, hver på deres måde.

På udstillingen vil man kunne se:

Lars Henning Andersens og Ulla Rerups farverige malerier af cykelryttere.

Helen Dalvig har lavet en serie akvareller ”Tour de France på vej til Sønderborg”

hvor en cykelrytter passerer bl.a. den gule bro, Gråsten slot, Dybbøl mølle, Sønderborg slot og mere.

Lone Hylander har fanget tilskuernes udtryk, når der sker styrt, eller jubles i mål.

Laila Olsen har også fanget tilskuernes udtryk i skulpturer i ler, sten og ben.

Hanne Jacobsen: har lavet abstrakte tegninger med cyklens runde former.

Ulla Fenns foto symboliserer, feltets vej gennem Danmark.

Karen Anne Jørgensen, Ulla Abbas og Unny Bojsen, og Karin Baum viser udsnit af naturen, som feltet kører igennem.

Erik Fredens billedhuggeren, som i foråret udstillede på Charlottenborg, og Anne Kristiansen, har lavet skulpturer i henholdsvis sten og pil.

Ib Trebbien: Har sin mors gamle cykel med, som i øvrigt er håndbygget af hans morfar, som var smed. Det leder historien tilbage på de første Tour de France cykler. Desuden viser har en række gamle cykelfotos.

Fakta:

25.6 – 10.7.2022 fri entre

Udstillingen ses på KunstPunkt  Storegade 14 Augustenborg

Åbent: Hverdage 13-17 weekend (også d. 3. juli ) 11-17

Fernisering: Lørdag d. 25. juni kl. 14.00

Åbningstalen holdes af byrådsmedlem Bjørn Allerelli

Kilde: KunstPunkt