Augustenborg: Kunsthåndværkermarked med raku-brænding – se programmet her

Det er KunstPunkt, Storegade 14 i Augustenborg, der afholder kunsthåndværkermarked fra lørdag den 27. august til og med tirsdag den 30. august.

Markedet holder åbent lørdag kl. 10-17, søndag kl. 11 -17, samt mandag og tirsdag kl. 13-17.

I forbindelse med markedet er der Workshop  med Raku brænding lørdag 27. august + søndag d. 28. august – begge dage kl. 11-15.

Ikke mindre end 13 kunsthåndværkere og billedkunstnere, er gået sammen om at afholde, det efterhånden traditionelle, kunsthåndværkermarked på KunstPunkt i Augustenborg.

Det er sjette gang, der afholdes kunsthåndværker marked i og udenfor det gamle posthus.

Markedet vil være åbent i 4 dage, nemlig lørdag, søndag, mandag og tirsdag.

Der vil bl.a. være keramik, pileflet, smykker, kort, billedkunst, malede sten, skulpturer, m.m. som noget nyt i år vil der bl.a. være glaskunst.

Der vil være mulighed for at gøre gode køb, og få en snak med kunstnerne.

Workshop 

RAKUBRÆNDING LØRDAG + SØNDAG KL. 11-15

Keramikeren Lilian Meier og Katja Lauritzen gentager succesen fra sidste par år, hvor gæsterne vil kunne købe små keramikskåle, som de så selv kan dekorere med glasur, disse vil så blive raku-brændt i gården bag ved KunstPunkt.

Kilde: KunstPunkt