Anmeldelse – Kunst elsker Aabenraa: Rå beton med sand på gulvet, og kunst på væggen af Hasko Hasko

Elisabeth Hertzum er specielt begejstret for dette maleri af Hasko Hasko. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Emballagen og indpakningen betyder rigtig meget. 

Også i hverdagen.

Også til fest. 

Måske specielt til fest. 

Om det så er æsken med chokolade, eller gaven fra kæresten. 

På samme måde når det gælder kunst. 

Foreningen Kunst Elsker Aabenraa har til huse i en bygning tæt ved Nygadehuset i Aabenraa. 

Og man kan næsten ikke undgå at blive vild med lokalerne. 

Rå betonvægge med åbne huller.

Ren sand på gulvet, der knaser behageligt, er med til at understrege miljøet. 

Plads og luft til siderne, og luft til loftet. 

Stole man kan flyde i, og stole man kan sidde med ret ryg i. 

Musikken kommer af sig selv. 

Sådan her kunne man forestille sig de store moderne kunstnere viser deres værker frem i London, New York, Berlin og Paris. 

Det er råt og gennemført. 

Absolut at anbefale. 

– Og tag dig tid, god tid.

Og netop dette rå miljø passer rigtig godt til malerierne af Hasko Hasko. 

Man “drukner” nemlig lidt i dem.

De fortæller en rå historie, og man kan opleve, at motivet kigger “tilbage”.  

Elisabeth Hertzum, der er cand. mag i historie og kunsthistorie.har sammen med Iben Johansen, der er cand.mag. i kunsthistorie, åbnet kunstgalleriet på adressen Skolevej 11 i Aabenraa i 2022.  

Formand er Cæcilie Zacho Sommer Sørensen.

Man fornemmer de rå vægge i galleriet Kunst elsker Aabenraa. Maleriet er også fra den aktuelle udstilling af Hasko Hasko. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Aktuel udstilling:

Værker af den syriske kunstner Hasko Hasko, der er uddannet på Faculty of Fine Arts, University of Damascus, flygtet fra Syrien, og lever i dag med sin familie i Danmark. 

Udstillingen kan ses frem til den 4. maj i år. 

Udstillingen er åben mandag, torsdag og fredag fra kl. 12.00 – 16.00 – lørdage fra kl. 10.00 – 14.00. 

Udover kunstudstillinger afholdes der også workshops i galleriet. Senest bl.a med Franciska Clausen som emne. 

Se mere om Kunst Elsker Aabenraa her: https://www.facebook.com/KunstelskerAabenraa