Ændringer i regeringen

Arkivfoto - Statsminister Mette Frederiksen deltog ved 1. maj mødet i Haderslev i dag - hun nød morgenkaffe sammen med Arne fra Arne-pensionen. Foto/video: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen udnævnes til minister for et nyoprettet Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Skatteminister Jeppe Bruus fritages for stillingen som skatteminister og udnævnes til minister for et nyoprettet Ministerium for Grøn Trepart. Folketingsmedlem Rasmus Stoklund udnævnes til skatteminister.

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre fritages for stillingen som digitaliseringsminister og minister for ligestilling. Marie Bjerre udnævnes til europaminister. Europaministeren vil blive betjent af Udenrigsministeriet.

Særlig rådgiver Caroline Stage Olsen udnævnes til minister for digitalisering. Samtidig overføres ligestillingsområdet til Miljøministeriet, således at miljøminister Magnus Heunicke fremover benævnes miljøminister og minister for ligestilling.

Overborgmester i København Sophie Hæstorp Andersen udnævnes til social- og boligminister. Betegnelsen for Social-, Bolig- og Ældreministeriet ændres til Social- og Boligministeriet, idet der samtidig oprettes et selvstændigt Ældreministerium.

Statsministeren præsenterer de nye ministre for Hans Majestæt Kongen kl. 11.00. Der vil herefter være et kort doorstep på Amalienborg Slotsplads.

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen og social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil udtræder samtidig af regeringen og er modtaget i afskedsaudiens hos Hans Majestæt Kongen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen overdrager til europaminister Marie Bjerre, og afgående minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen overdrager til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen

Samtidig er det besluttet, at kulturministeren indtræder i Udvalget for Regeringsledelse, og at ministeren for grøn trepart indtræder i Grønt Udvalg. Desuden erstatter justitsministeren børne- og undervisningsministeren i Økonomiudvalget, ligesom uddannelses- og forskningsministeren erstatter ældreministeren i Økonomiudvalget.

En opdateret statsrådsrækkefølge kan findes her, og en opdateret oversigt over sammen­sætningen af regeringsudvalgene kan findes her.

***

Kilde: Regeringen