Aabenraa: Oplev Naja Rosas smukke stemme på Nygadehuset – datter af Thomas og Anisette Koppel

Pressefoto

Naja Rosa er i 2022 tilbage med et personligt og sjælfuldt album, ’Closer To The Sun’. En
række sange i en hel unik stemning der tager lytteren med på en hypnotiserende rejse.

Du kan opleve Naja Rosa gå på scenen i Nygadehuset fredag den 23. september kl. 20 i hendes
helt eget set-up og eget navn.
Sangene er skrevet og indspillet sammen med Najas kæreste,
trommeslageren Anders Holm.
Der er gået 7 år siden Naja Rosa udgav sit seneste roste og prisvindende album ’These Are
The Times’. Meget er sket siden. Naja har turneret intensivt i Danmark og udland med sit
andet band The Savage Rose, på scener som Roskilde Festivals Orange Scene, KB Hallen, Det
Kgl. Teater og Operaen. Hun har komponeret, indspillet og produceret, og modtog sammen
med bandet i 2020 DMAs ærespris. I sit privatliv har Naja Rosa også mærket livets udvikling.
Hun er flyttet tilbage til Danmark efter at have boet halvdelen af sit liv i USA, mistet sin
svigerfar, og midt i Coronapandemien født en datter som allerede nu er med på landevejene,
på scenerne og i studierne.
”Naja Rosa har en utrolig smuk stemme og er, ligesom sin mor Anisette, karismatisk og meget
musikalsk. Selvom mange kender Naja Rosa som korpige i Savage Rose, så kan sangerinden
og sangskriveren sagtens selv, og det vil vi gerne give vores publikum i Sønderjylland
mulighed for at opleve”, fortæller Morten Vilhelm, leder af Aabenraa Live.


Læs mere om musikken og køb billetter på www.aabenraalive.dk
Billetter: 195 k. (studerende 105 kr.

Kilde: Aabenraa Live