Aabenraa og Ribe: Sønderjyllands Symfoniorkester opfører koncerten Nielsen & Sibelius


Kom med til en strålende koncert med et udsøgt program når Sønderjyllands Symfoniorkester opfører ouverturen til Richard Wagners Den Flyvende Hollænder, Carl Nielsens violinkoncert og Jean Sibelius’ symfoni nr. 5. Hele herligheden dirigeres af Tung-Chieh Chuang, der vandt den prestigefyldte Malko-konkurrence i København, og Jiyoon Lee sørger virtuost spil som violinsolist.

I århundreder har legenden om spøgelsesskibet ’Den flyvende hollænder’ været en af de mest sejlivede blandt søfolk, for hvem det uhyggelige skib varsler død, storm og forlis. Selv kom Richard Wagner på idéen til at udforske myten, da han i 1839, på flugt fra kreditorer, endte i havsnød ud for den norske kyst.

Resultatet blev en opera om den menneskelige søgen efter forløsning fra livets stormvejr. Efter denne dramatiske optakt går programmet videre med Carl Nielsens violinkoncert. Den er med sine kun to satser ret usædvanlig. Man kan næsten tale om to fine særskilte koncerter. Det har muligvis generet mange, at formen således er anderledes end traditionen foreskriver, men hermed er der på den anden side mulighed for såvel den indadvendte som den mere virtuose fortolkning af det mesterværk, som koncerten er.

Koncerten afsluttes med Sibelius’ 5. symfoni, hvor dirigenten Tung-Chieh Chuang vil føre os gennem dét Sibelius selv beskrev således: ”Hvor de fleste nulevende komponister har travlt med at mixe cocktails af forskellig art og slags tilbyder jeg publikum et glas rent koldt vand.” Benjamin Britten, en af det 20. århundredes største dirigenter, har om denne symfoni udtalt: ”Han må have været beruset da han skrev den.”

Program:

R. Wagner: Ouverture Til Den Flyvende Hollænder

C. Nielsen: Violinkoncert op. 33

J. Sibelius: Symfoni nr. 5

Tid og sted:

To. 20.4.2023 kl. 19.30 – Ribe Domkirke

Fr. 21.4.2023 kl. 19.30 – Musik- og Teaterhuset, Aabenraa (med Koncertintroduktion kl. 18.30)

Medvirkende:

Dirigent: Tung-Chieh Chuang

Solist: Jiyoon Lee

Billetter:

Kan købes i døren på koncertdagen eller via orkestrets hjemmeside: www.sdjsymfoni.dk

Kilde: Sønderjyllands Symfoniorkester