Aabenraa Kommune: Økonomiudvalget vil have udviklet en lokalplan, der giver mulighed for etablering af solenergianlæg ved Svejlund

Arkivfoto - Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Der er massiv modstand fra beboerne i Svejlund vest for Rødekro mod en stor solarpark, og et udvalgsmøde – Udvalget for Plan, Teknisk og Landdistrikter – fik følgende resultat:

Fra referatet: A ønsker ikke at arbejde videre med et solcelleprojekt i Svejlund, men A ønsker at arbejde for opsætning af solceller i Aabenraa Kommune og derfor erstatte projektet med et nyt prioriteret solcelleprojekt.

Godkendt idet 4 stemte for (A, C og S), imod stemte 3 (V).

Nu har sagen imidlertid igen taget en ny drejning og der arbejdes videre med de aktuelle planer fra energivirksomheden.

Fra mødereferatet 22. marts 2022:

Sagsfremstilling

På mødet den 6. januar 2022 i Udvalget for Plan, Teknisk og Landdistrikter blev sagen: Opsamling på foroffentlighedsdebat for solenergianlæg ved Svejlund, vest for Hellevad, udsat, idet den blev sendt retur til forvaltningen for yderligere belysning.

Forvaltningen vurderer, at det vil være muligt at imødekomme høringssvarene og overholde de interne guidelines i væsentligt omfang, såfremt projektarealets omfang reduceres til mellem ca. 120-200 ha.

Forvaltningen vil efterfølgende indgå dialog med bygherre på baggrund af det reducerede projektareal, og såfremt de er interesseret i at arbejde videre med projektet, kan projektarealet blive forelagt borgerne i området, forinden der træffes afgørelse, om der skal arbejdes videre med projektet.

Der ønskes en politisk drøftelse og beslutning om, hvor stort et areal, der skal udlægges til solenergianlæg. Alternativt kan udvalget beslutte, at der ikke skal arbejdes videre med projektforslaget.

På den baggrund ses principielt følgende 3 muligheder:

a)     Arealet reduceres til mellem ca. 150-200 ha

b)     Arealet reduceres til mellem ca. 120-150 ha

c)      Der arbejdes ikke videre med projektet

Sagen afgøres i

Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter.

Begæret i Byrådet.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at udvalget beslutter hvor stort et projektareal der skal arbejdes videre med, som udgangspunkt for dialog med bygherre.

Beslutning Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter den 10-03-2022

Ændringsforslag fra A:

A ønsker ikke at arbejde videre med et solcelleprojekt i Svejlund, men A ønsker at arbejde for opsætning af solceller i Aabenraa Kommune og derfor erstatte projektet med et nyt prioriteret solcelleprojekt.

Godkendt idet 4 stemte for (A, C og S), imod stemte 3 (V).

V stemte imod med den begrundelse, at man ønsker at prioritere både Svejlund og øvrige projekter.

V begærede sagen i Byrådet.

Supplerende sagsfremstilling

Efter behandling på Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter er det tilknyttet et bilag. Bilaget illustrerer blandt andet på et overordnet niveau, eksempler på hvordan projektområdet for solcelleanlæg kunne reduceres på en måde, der i højere grad tager hensyn til de interne guidelines, der er for større solenergianlæg i det åbne land (godkendt på Vækstudvalget for Land og Bys møde den 3. september 2020).

Bilaget blev præsenteret på mødet i Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter den 10. marts 2022 – se linket nedenstående.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-03-2022


Økonomiudvalget anbefaler, at sagen tilbagesendes til Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter med henblik på at udarbejde en lokalplan, der giver mulighed for etablering af solenergianlæg.

For stemte 12 (A, C, F, O, S og V), og imod stemte 1 (D).

Bilag: https://www.aabenraa.dk/media/4111125/92860-22_v1_wt_solenergianlaeg-ved-svejlund-vest-for-hellevad_bilag-til-oek.pdf