Aabenraa Kommune: Borgerne i Svejlund: – Vi vil ikke have den solarpark

European Energy har lyst til en solarpark mere. I forvejen er de i gang med Solarpark Kassø, der er på godt 320 hektar. I Svejlund, vest for Hellevad, har de lagt billet ind ind på 320 hektar landbrugsjord. Her ønsker de også at lave en solarpark. Her til eftermiddag var der høringsmøde i Hjordkærhallen hvor godt 40 beboere fra Svejlund/Hinnerup-området fik mulighed for at stille spørgsmål til projektet i indledningsfasen.
Strømmen fra solarcelllerne i Svejlund føres ud til transformatorstationen ved Kassø. Det sker gennem jordkabler oplyste Søren Harz fra European Energy.

– Vi vil ikke have en solarpark i Svejlund

Det var formanden for Vækstudvalget Land og By i Aabenraa Kommune, Phillip Tietje, der var ordstyrer under informationsmødet. Fra European Energy var det hhv. Søren Harz og Andreas von Rosen, der svarede på spørgsmål og informerede om det nye projekt, der er i støbeskeen.
Undervejs oplyste PhilipTietje at borgerne ikke skulle være i tvivl:
– Der bliver ikke ekspropieret så meget som en eneste kvadratmeter til projektet i Svejlund. Alt skal ske gennem planloven.

Der herskede under mødet ingen tvivl om, at borgerne, der bor i området og har deres boliger enten indenfor solarparkens område eller udenfor, overhovedet ikke er interesseret i at have de mange sorte solarceller som nærmeste naboer og som vedvarende udsigt.
Heller ikke bevoksningen omkring solarparken, der med sine tre meter sandsynligvis vil tage flere år om at gro op så man kun kan se træerne, kunne formilde dem.
Heller ikke udsigten til 11 millioner kroner fra den grønne pulje, kunne formilde dem.

Her handler det ikke om penge. Her handler det om livskvalitet. Ejendomme som mange selv har istandsat sammen med deres familier. Her har børnene hunde, katte, heste og andre husdyr.
Og så er de ikke engang sikre på, at deres landsby får glæde af alle pengene.

– Måske går en del til andre projekter i Aabenraa, kunne formanden for Vækstudvalget Land & By, Philip Tietje oplyse.
Men solarcellerne bliver i Svejlund. (Se mere om den grønne pulje her)
Såfremt der ikke er gode argumenter for et nej fra kommunalbestyrelsens side.

Mødet var kun til information – ingen tog notater send indsigelser senest 27. juli


Der blev ikke skrevet et eneste ord ned. Ikke et eneste argument blev nedfældet på papir under mødet her til eftermiddag.
Philip Tietje gjorde flere gange under mødet opmærksom på, at spørgsmål og indsigelser skal fremsendes skriftligt – og skal ske senest den 27. juli i år. Set i lyset af at det er sommerferietid lige nu, kan man måske stille spørgsmålstegn ved fristen. Opfordringen lyder: Send en mail med spørgsmål, indsigelser og kommentarer til plan@aabenraa.dk – mrk. Solarpark Svejlund.

Er det en fair måde at behandle sine borgere på?

Selvfølgelig er alle formalia overholdt af både Aabenraa Kommune og European Energy når en sag som Solarpark Svejlund kommer på bordet, og områder ændres fra landbrugsjord til vedvarende energiproduktion. Ingen tvivl om det.
Masser af jurister i både den kommunale administration og hos projektmagerne, og en lovgivning, der er lavet af mennesker, der ikke ved hvad det vil sige at bo ude på landet, men arbejder på et kontor i hovedstaden, gør det svært for den almindelige borger at forberede sig på en kamp.

Den kan kun blive ulige.

Som borger, der har købt en ejendom i området for at bo der sammen med sin familie, og har passet og plejet både arbejde, familien og ejendommen, og betalt sin skat til kommunen, kunne man måske have det håb, at kommunen sørgede for borgerens bedste.

Her til aften efter mødet kunne man godt få sine tvivl.


Lyttede man til, og kiggede man lidt til de mennesker, der gik ud til deres biler efter mødet, var det ikke den flotte aftensol, der skinnede i deres øjne.

https://www.nordschleswiger.dk/de/leserbriefe/borgermode-om-solcelleanlaeg-var-en-darlig-oplevelse