Havnen i Aabenraa er åben denne weekend for lystfiskerne. Det melder havneforvaltningen ud på deres Facebookside. Til stor glæde og fornøjelse for de lokale lystfiskere.
Og der er flotte fisk at fange i havnen.
Lige nu fanges der havørreder i bassinet. Og det er flotte eksemplarer – helt op til 4 kilo.
Fiskene bliver fanget på orm og flåd i dagslyset og store blink når mørket falder på.
Knæk & Bræk.
PS! Efterfølgende er der kommet en kommentar fra en lokal lystfisker til artiklen:
– Farvede ørreder i saltvand er fredet fra og med den 16. november til og med den 15. januar. Og det er lige nu havørrederne trækker op for at yngle, og sørge for kommende generationer af havørreder.
– Det betyder, at når man slår en farvet havørred ihjel i denne tid, så slår man faktisk et par hundrede ørreder ihjel.