Efterårsferien er en lorteferie. I hvert fald på biblioteket og i Nygadehuset. Begge steder byder i uge 42 på lorteoplevelser; lave fx lortecollager eller tag til møgkreative workshops.
Lort, lort, lort.
Aabenraa Bibliotek og NygadeHuset omfavner lorten i efterårsferien.
På biblioteket kan du – blandt meget andet lort – stemme på dit yndlings-bæord, tage til lorteudstilling, gå på lorteskattejagt, høre en lortekoncert, lave lortecollager og tage til lorteworkshops.
I NygadeHuset er temaet også “LorteFerie”.
Mandag kan du tager hele familien med i NygadeHuset, hvor Rytmevæsenet giver koncert. Fra 10 til 14 er der desuden en møgkreativ figurworkshop.
Tirsdag kan du se teaterstykket “Konen i Muddergrøften”, mens onsdag byder på lorteoplæsning, kreative lorteworkshops, æblemosteri på terrassen og glasworkshop, hvor du betaler pr. lortekunstværk.
Det bliver skidesjovt.
Der er fri entré til lorteferie på biblioteket. I NygadeHuset er entréen 30 kr. Tilmelding nødvendig.
Be the first to comment on "Aabenraa: Ha’ en rigtig lorteferie"