Aabenraa Fjord: Makrellerne hugger og marsvin viser ryg sammen med sin unge

Makrellen hugger endnu i Aabenraa fjord. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Lystfiskeri: Man skal altså ud på vandet, ved åen, søen eller moserne for at fange fisk.

Forleden var redaktionen igen med Jan Asmussen ude på Aabenraa fjord.

Og det gav fisk.

Igen.

Det er nemlig ikke første gang redaktion og kamera er med i jollen.

I den inderste del af fjorden. Den del, der er tættest på byen.

Her viste marsvin ryg i vandet. Og ikke nok med det.

Marsvinet havde også en unge med.

Normalt så er fiskene ikke særligt vilde med at hugge på krogen når der er marsvin i vandet.

Erfaringer fra kysten viser, at eksempelvis torsk trykker sig mod bunden når der er marsvin i vandet.

Ude på 15 meter vand ser det lidt anderledes ud.

Her huggede makrellerne lystigt.

De tog både ophængerfluer og pirken.

Så der er altså fisk derude.

Makrellen hugger endnu i Aabenraa fjord. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk