Her bor rigeste og fattigste i Danmark – Formuerne er vokset med 0,5% i Tønder og 5,3 % i Sønderborg

I Danmarks rigeste sogn er den typiske formue cirka 4,7 millioner kroner større end i det fattigste sogn. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se den typiske formue i dit sogn og i din kommune.

Lystbåde i Hellerup Havn Tuborg
Formuerne i Danmark er enormt ulige fordelt, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Der er omkring 4,7 millioner kroner til forskel på den typiske formue i det rigeste og det fattigste sogn.

ULIGHED

I Rungsted Sogn i Nordsjælland er den typiske nettoformue 4.815.000 kroner. I Vollsmose Sogn i Odense er den typiske nettoformue 134.000 kroner.

Dermed er der omkring 4,7 millioner kroner i forskel fra det rigeste til det fattigste sogn.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre. Analysen er en del af den årlige temapublikation Fordeling & Levevilkår, der gør status på uligheden i Danmark.

”Selvom vi bryster os af at være et relativt lige land, vokser den økonomiske ulighed. Det gælder også på ultralokalt niveau,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Analysen undersøger, hvor stor medianformuen er i hvert enkelt af de 1.942 sogne, der er den mindste administrative enhed, man kan opgøre formuer på. Medianen er formuen hos den indbygger, der ligger lige præcis i midten af alle sognets indbyggere, altså den typiske formue.

Opgørelsen tager udgangspunkt i indbyggernes nettoformuer. Det vil sige det beløb, man i teorien ville stå med i hånden, hvis man solgte sin bolig, bil, aktier og andre værdipapirer, hævede opsparingen, herunder hele pensionen, og indfriede al gæld.

Flere steder i landet er der store forskelle i formuerne selv inden for helt små fysiske afstande.

”Vores analyse viser, at der selv inden for meget korte afstande, kan være en verden til forskel i de livsvilkår, man har,” siger Sune Caspersen.

Store forskelle på selv korte afstande

I Gladsaxe Kommune i Storkøbenhavn finder du på den ene side Haralds Sogn, der huser Høje Gladsaxes almene boligbyggerier. Her er den typiske nettoformue 250.000 kroner. I nabosognet Søborgmagle er den typiske nettoformue 3,4 millioner kroner og dermed næsten 14 gange større.

Samme billede tegner sig i det nordlige Aarhus, hvor der er 3.150.000 kroner til forskel mellem den typiske nettoformue i Risskov Sogn og nabosognet Vejlby.

”Der er en form for magnetisme i penge, hvor de velhavende klumper sig sammen i enklaver, og de mindste formuer koncentreres i andre områder,” siger Sune Caspersen.

”Det går ud over sammenhængskraften i samfundet, når danskerne lever i opdelte sociale bobler. Det kan svække tilliden på tværs af samfundet og skabe manglende forståelse på tværs af sociale skel,” siger Sune Caspersen.

Find dit sogn på dette interaktive Danmarkskort over formuefordelingen

Formuerne voksede på landsplan med 7,9 procent i 2024, som er senest tilgængelige tal, men i hovedstadsområdet er de vokset langt hurtigere end i resten af landet.

Formuerne i hovedstadskommunerne stikker af

Alle kommuner i top-10 over hurtigst voksende formuer ligger alle i eller omkring København.

”De rigeste bor i højere og højere grad i og omkring København, hvor man samtidig har oplevet vilde stigninger i boligpriserne og dermed formuerne,” siger Sune Caspersen.

Hvidovre kommune har set den højeste vækst i den gennemsnitlige formue per voksne indbygger på 17,7 procent. En stor del af formuevæksten skyldes øget friværdi som følge af de stigende boligpriser i hovedstadsområdet.

Omvendt var Morsø den eneste kommune i Jylland, der havde en formuevækst, der var større end landsgennemsnittet, mens Middelfart Kommune var den eneste på Fyn.

I kommunerne Lolland, Norddjurs og Læsø er formuerne i gennemsnit blevet mindre end året før.

Læs analysen her

 

Læs hele temapublikationen her

 

Tabel: Formuerne er vokset mest i hovedstaden, mens udviklingen lå under landsgennemsnittet i størstedelen af landet

Tabellen viser udviklingen i den gennemsnitlige nettoformue per voksen i 2024 korrigeret for inflation.

KommuneGennemsnitlig stigning
Hele landet7,9 pct.
Albertslund5,4 pct.
Allerød7,1 pct.
Assens4,8 pct.
Ballerup7,1 pct.
Billund4,0 pct.
Bornholm4,7 pct.
Brøndby7,9 pct.
Brønderslev2,3 pct.
Dragør11,6 pct.
Egedal5,4 pct.
Esbjerg5,4 pct.
Fanø2,1 pct.
Favrskov2,5 pct.
Faxe2,4 pct.
Fredensborg8,5 pct.
Fredericia3,6 pct.
Frederiksberg14,6 pct.
Frederikshavn2,8 pct.
Frederikssund5,2 pct.
Furesø7,8 pct.
Faaborg-Midtfyn4,1 pct.
Gentofte16,2 pct.
Gladsaxe12,2 pct.
Glostrup8,7 pct.
Greve8,7 pct.
Gribskov7,2 pct.
Guldborgsund1,6 pct.
Haderslev1,6 pct.
Halsnæs8,8 pct.
Hedensted3,1 pct.
Helsingør8,8 pct.
Herlev9,9 pct.
Herning2,0 pct.
Hillerød7,7 pct.
Hjørring4,1 pct.
Holbæk4,3 pct.
Holstebro4,8 pct.
Horsens3,9 pct.
Hvidovre17,7 pct.
Høje-Taastrup5,4 pct.
Hørsholm8,8 pct.
Ikast-Brande5,6 pct.
Ishøj5,2 pct.
Jammerbugt1,6 pct.
Kalundborg4,6 pct.
Kerteminde4,1 pct.
Kolding4,3 pct.
København15,7 pct.
Køge12,9 pct.
Langeland4,1 pct.
Lejre6,6 pct.
Lemvig1,8 pct.
Lolland-1,2 pct.
Lyngby-Taarbæk12,2 pct.
Læsø-6,5 pct.
Mariagerfjord6,3 pct.
Middelfart8,3 pct.
Morsø10,6 pct.
Norddjurs-0,5 pct.
Nordfyns4,7 pct.
Nyborg3,9 pct.
Næstved4,7 pct.
Odder2,5 pct.
Odense7,4 pct.
Odsherred5,1 pct.
Randers4,5 pct.
Rebild0,7 pct.
Ringkøbing-Skjern2,5 pct.
Ringsted5,6 pct.
Roskilde10,3 pct.
Rudersdal10,2 pct.
Rødovre16,6 pct.
Samsø4,4 pct.
Silkeborg6,4 pct.
Skanderborg3,4 pct.
Skive3,1 pct.
Slagelse4,5 pct.
Solrød7,6 pct.
Sorø5,6 pct.
Stevns5,6 pct.
Struer1,1 pct.
Svendborg7,8 pct.
Syddjurs5,2 pct.
Sønderborg5,3 pct.
Thisted2,9 pct.
Tønder0,5 pct.
Tårnby11,3 pct.
Vallensbæk6,9 pct.
Varde2,0 pct.
Vejen1,4 pct.
Vejle5,2 pct.
Vesthimmerlands6,4 pct.
Viborg2,7 pct.
Vordingborg2,8 pct.
Ærø2,6 pct.
Aabenraa4,2 pct.
Aalborg6,6 pct.
Aarhus7,3 pct.

Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Læs analysen her