Stort asbestfund i Nordborg stopper gravearbejde

Det er egentlig nemt nok at skelne de farlige asbestplader fra produkter, der er produceret i fibercement.

Sonfor oplyser at de i forbindelse med gravearbejde fundet asbest i jorden ved Hulvej i Nordborg.

Udgravningen er sat på pause og tildækket, indtil Sonfors entreprenør er klar til at fjerne asbesten.

Under arbejdet med at anlægge ny regnvandsledning er Sonfors entreprenør stødt på asbestplader i underlaget til en vendeplads i bunden af Hulvej i Nordborg.  

Pladerne er fundet i en dybde af ca. 1, 2 meter Den umiddelbare vurdering er, at det drejer sig om tagplader, der formentligt er blevet anvendt som bundlag, da vendepladsen blev anlagt i 1960’erne eller 1970’erne. 

Efter dialog med myndighederne og Sonfors rådgivende ingeniør er udgravningen blevet tildækket, indtil entreprenøren er klar til at fjerne asbesten og evt. forurenet jord i det område, hvor den nye regnvandsledning skal lægges.  

Når asbesten skal fjernes vil det blive nødvendigt at afspærre området for offentligheden.

Sonfor har orienteret beboerne i området om fundet og vil informere yderligere, inden oprensningen går i gang.