Fynbo er Danmarks bedste til at oplade elbilen: Kører 1.500 kilometer om måneden for under 200 kroner

Lucinda Petersen er Danmarks Bedste Lader og formår at holde udgiften langt nede trods mange kilometer i elbilen. Foto: OK

Lucinda Pedersen fra Jordløse på Fyn er god til at lade sin elbil, når strømmen er billig. Faktisk er hun så god, at energiselskabet OK netop har kåret hende til Danmarks Bedste Lader. Hun har på et år ”tanket” elbilen til det, der svarer til en benzinpris på 2,37 kr. literen.

Hvor meget koster det at ’tanke’ en elbil? Det spørgsmål fylder hos de fleste, der overvejer at skifte benzinbilen ud med en elbil.

For Lucinda Pedersen er svaret: Ikke ret meget. Hun bruger i snit under 200 kr. om måneden på opladning af elbilen det seneste år. Hvis man sammenligner med priserne på brændstof, svarer det til en benzinpris på 2 kr. pr. liter.

Og det er altså ikke, fordi bilen står stille det meste af tiden.

Den bliver brugt hver dag til og fra arbejde. Årligt kører bilen det samme som en gennemsnitlig bilist i Danmark, nemlig ca. 17.000 km. Eller 1.500 km. om måneden.

Opskriften på de lave månedlige udgifter er ret simpel.

– Vi er en helt almindelig familie, der kører på arbejde i hverdagene og så ofte nogle lidt længere ture i weekenden. Det er ikke, fordi vi bruger ret meget tid på det, men vi følger elpriserne og lader, når strømmen er billig, siger Lucinda Pedersen.

Lucinda Petersen og resten af familien er faktisk lidt overraskede over, at de er så gode til at udnytte elpriserne, når de er lavest.

– Der går da lidt sport i at få strømmen så billigt som muligt, og vi tjekker da også hver dag, men det er jo ikke noget, der ellers fylder helt vildt. Så jeg er faktisk lidt overrasket over, at vi er kommet så langt ned i pris. Men det er da skønt, siger Lucinda Pedersen.

Kåret til Danmarks Bedste Lader

Energiselskabet OK, der er en af Danmarks største udbydere af opladning til elbilen både derhjemme og på farten, har netop kåret Lucinda Pedersen til Danmarks Bedste Lader.

Kåringen går til den elbilist i Danmark, som har opnået den laveste gennemsnitlige kWh-pris over en periode på 12 måneder.*

– Vi er vildt imponerede af Lucinda. Hun har virkelig fået strømmen billigt og derfor er vi glade for at kunne kåre hende som Danmarks Bedste Lader. Hun er et godt eksempel på, at man kan lade sin elbil til billige penge uden, at det nødvendigvis tager ret lang tid eller er besværligt, siger Jens Bomholt, der er kommunikationschef i OK.

Ud over titlen som Danmarks Bedste Lader kan Lucinda Pedersen også glæde sig over præmien, som er to års gratis opladning af elbilen.

– Vi vil rigtig gerne være med til at vise endnu flere danskere, hvor billigt det er at lade bilen, særligt hvis man kan lade derhjemme. Det er grunden til, at vi kårer Danmarks Bedste Lader. Og rigtig mange andre elbilister kan gøre ligesom Lucinda og få meget billig opladning, siger Jens Bomholt.

*Forudsætter OK-ladeboks. Forudsætter desuden, at der ikke er solceller eller hjemmebatteri på adressen. Den gennemsnitlige kWh-pris er inkl. moms, afgift, transport og øvrige omkostninger.