– Det bliver en Open By Night, hvor der igen sker en masse i gågaden i Tønder.
– Butikkerne holder åbent fra kl. 10.00 – 21.00 – enkelte butikker kan have andre åbningstider.
Fra gratis bogpluk til hjemmeværnsøvelse og 25 års jubilæum
Halloween-toget kører fra kl. 17.00 – Afgang fra banegården i Østergade – GRATIS kørsel i forbindelse med Open By Night.
GRATIS Bogpluk – Jefsen Bog & Idè har igen hængt bøger op i træerne på gågaden – man må plukke sig en (1) bog fra kl. 20.00.
Science-show på Torvet – Specielt for børn – Forestillinger kl. 17.00 og igen kl. 19.00 – Drønspændende.
Hjemmeværnet afholder øvelse på gågaden – De har hovedkvarter ved Kogade – Kig ind til dem fra kl. 16.00 – 21.00.
Kreditbanken Tønder er på gågaden fra kl. 16 til 18 og byder på “cornhole” konkurrence for børn og voksne.
Torvets Pølser: Her kan man raffle om et Slush Ice-shot.
DGI-Fakkelløbet med Tønder Løbeklub som arrangør, starter kl. 19.45 i Østergade.
25 års jubilæum på gågaden i Tønder
Tønder Sparekasse kan i år fejre 25 års jubilæum i byen. Det markeres fredag den 02.10.2026 ved Open by Night, hvor sparekassen i tidsrummet kl. 14.00-18.00 vil være til stede i en lille Pavillon foran Sparekassen.
Her kan du møde Sparekassens medarbejdere. I Pavillonen vil der være mulighed for at deltage i en spændende konkurrence (gælder kun personer over 18 år) hvor Sparekassen samlet uddeler 25 Tønder bygavekort gavekort a´1.000 kr.
Tønder Spejderne: – Vi tænker at komme op i gågaden mellem kl.19-20 og være udklædte, hvor vi samtidig kan gøre lidt reklame for vores Halloween-event, som i år bliver på Det gamle seminarie i Tønder, som bliver til “Ondskabens Hotel” for et par dage.
Imerco Tønder: – Vi bager gode råd fra 15-17. Og vi byder på slushice hele dagen. Og Imerco giver 20% på alle ikke nedsatte varer.
Og der kommer sikkert mere til, lyder det fra handelsstandsforeningen.
– Kig ind på gågaden i Tønder fredag den 2. oktober 2026 og få en god oplevelse ved Open By Night…..

Fotos: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk
