Kongehøjens Børnehus i Aabenraa Syd står klar og er i brug.
Og torsdag eftermiddag blev det nye børnehus indviet.
Brugere, børn, medarbejdere og inviterede gæster var med til at markere åbningen af det nye børnehus.
Kongehøjens Børnehus samler Vuggestuen Fjordløkke og Kongehøjens Børnehave i én ny institution, der skal danne rammen om hverdagen for områdets børn og medarbejdere.
Det første spadestik til det nye børnehus blev taget 12. marts 2025, og efter godt halvandet års arbejde står byggeriet og er i gang.
– Hvorfor lugter mit barn altid af prut?
Institutionsleder Yvonn Hammeleff Grevsen hilste alle velkommen til indvielsen og takkede alle for indsatsen med at få det flotte nye Kongehøjens Børnehus på benene.
Der er godt 100 børn nu og der er plads til omkring 150 i alt.
Det var dog formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i Aabenraa Kommune Rasmus Elkjær Larsen, der overraskede de fleste med sin tale. Og vi skal her ikke bare skrive om talen, men opfordre til at se det vedhæftede videoklip.
Bestyrelsesformanden for Kongehøjens Børnehus Kasper Kellmann udtrykte også sin glæde over det nye børnehus.
Baggrund og fakta
Den 23. juni 2021 besluttede Aabenraa Byråd at etablere en ny integreret daginstitution i Aabenraa Syd. Planen var at samle Vuggestuen Fjordløkke og Kongehøjens Børnehave i en ny bygning på Sandved 45.
Der blev afsat 55,3 mio. kr. til projektet, og entreprisen blev vundet af Chr. Johannsen A/S i Rødekro. Den nye institution er cirka 1500 m2 og har plads til 50 vuggestue- og 100 børnehavebørn.
Et vigtigt princip i projektet var idéen om “små i det store”, hvor rummene blev indrettet, så de kunne bruges på forskellige måder. Det gjorde det muligt at tilpasse det pædagogiske arbejde og skabe plads til mange typer leg og aktiviteter.
– Der sker en masse i Aabenraa…
Se videoklip under fotos.


Fotos/video: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk
Videoklip – Youtube + TikTok
@sydnytdk Kongehøjens Børnehus – Indvielse 2026 – Kongehøjens Børnehus blev indviet med masser af børn og en tale om prut. Se hele artiklen på www.sydnyt.dk – GRATIS nyheder fra HELE Sønderjylland HVER dag – #aabenraa #børnehusetkongehøjen #erikegvadpetersen #sydnytdk #sønderjylland
