DK/TY – Syd- og Sønderjyllands Politi: – Kør nu pænt på Lakolk Strand og tag hensyn til de mange badegæster med børn

Politiet minder borgerne om reglerne for færdsel på Lakolk Strand på Rømø

Politiet har den seneste tid modtaget flere anmeldelser om personer, der kører ræs eller bevidst laver baghjulsudskridninger på Lakolk Strand. Politiet har foreløbig skrevet to bøder.

Rømø er et yndet feriemål for turister, og herunder også tyske turister.

Syd- & Sønderjyllands Politi gør i denne sammenhæng turisterne opmærksomme på færdselsreglerne på den populære Lakolk Strand på øen.

Det er tilladt at køre i bil på dele af stranden, men trafikanterne må maksimalt køre 30 kilometer i timen på strækningen, og de skal være agtpågivende i forhold til badende og gående. Der er tydeligt skiltet i området om reglerne.

Trafikanter, der ikke overholder færdselsreglerne om agtpågivenhed i trafikken, risikerer at få en bøde. Og er der tale om kap- og væddeløbskørsel, er straffen ubetinget fængsel, og sagen vil som udgangspunkt medføre ubetinget frakendelse af førerretten i minimum tre år.

– Vi har i den seneste tid modtaget flere anmeldelser om personer, der kører ræs eller bevidst laver baghjulsudskridninger på Lakolk Strand. Det er dels ulovlig, dels farlig kørsel. Vi skrev tirsdag to bøder til turister, der hver måtte slippe 1.000 kroner, fordi de bevidst havde lavet baghjulsudskridninger, oplyser vicepolitiinspektør Allan Dalager fra Syd- & Sønderjyllands Politi.

Fahrt bitte vorsichtig am Strand von Lakolk auf Rømø und nehmt Rücksicht auf die vielen Badegäste mit Kindern

Die Polizei erinnert die Bürger an die Verkehrsregeln für den Strand von Lakolk auf Rømø. In letzter Zeit hat die Polizei mehrere Meldungen über Personen erhalten, die am Strand von Lakolk Rennen fahren oder bewusst Heckschleudern verursachen. Die Polizei hat bislang zwei Bußgelder verhängt. Rømø ist ein beliebtes Urlaubsziel für Touristen – darunter auch viele deutsche Gäste.

Die Polizei Süd- und Sønderjylland weist in diesem Zusammenhang die Touristen auf die geltenden Verkehrsregeln am beliebten Strand Lakolk auf der Insel hin.

Das Befahren bestimmter Strandabschnitte mit dem Auto ist erlaubt, jedoch dürfen Verkehrsteilnehmer dort höchstens 30 Kilometer pro Stunde fahren und müssen besondere Rücksicht auf Badende und Spaziergänger nehmen. Die Regeln sind im Gebiet deutlich ausgeschildert.

Verkehrsteilnehmer, die die Vorschriften zur Vorsicht und Rücksichtnahme nicht einhalten, riskieren ein Bußgeld. Handelt es sich um Rennen oder Wettfahrten, droht eine Freiheitsstrafe ohne Bewährung, und in der Regel wird die Fahrerlaubnis für mindestens drei Jahre entzogen.

„Wir haben in letzter Zeit mehrere Meldungen über Personen erhalten, die am Strand von Lakolk Rennen fahren oder bewusst Heckschleudern verursachen. Das ist sowohl illegal als auch gefährlich. Am Dienstag haben wir zwei Bußgelder an Touristen verhängt, die jeweils 1.000 Kronen zahlen mussten, weil sie absichtlich Heckschleudern verursacht hatten“, erklärt der stellvertretende Polizeiinspektor Allan Dalager von der Polizei Süd- und Sønderjylland.

ANNONCE