Butikker og spisesteder i Tønder er klar til sommeren…og butikkerne i gågaden har åbne til kl. 15.00 om lørdagen

– Vi er klar til sommeren og til de mange turister, der gerne vil ind på en gågade med liv i form af butikker og spisestede og have en god shoppingoplevelse, lyder det fra Tønder Handelsstandsforening.

Og om nogen, så er den charmerende gågade i Tønder med det legendariske Torv, de mange specialbutikker med vægt på tøj- og skomode samt spisestederne og hoteller i topklasse, og i den anden ende med Skibbroen og den åbne udstilling Tønder Havn samt springvandet, der nyder stor tiltrækningskraft på både den yngre og den lidt ældre generation i denne tid.

Butikkerne holder åbent til kl. 15.00 om lørdagen – GRATIS Sommermusik på Torvet

Tønder Handelsstandsforening og medlemmer har valgt at holde åbent en ekstra time længere om lørdagen i månederne juli, august og september 2026.
Ganske enkelt for at give endnu flere muligheden for at kunne nå at shoppe i butikkerne.

Og Tønder er kendt over hele landet og syd for grænsen for de mange arrangementer på gågaden.

Således afholdes der GRATIS Sommermusik på Torvet de kommende tre lørdage, og lørdag den 1. august kan man opleve eller genopleve den kendte aktivitet GAK-GAK med vilde tiltag, flotte udklædninger og meget andet i Tønder. – Vi er stadig vilde med GAK-GAK og derfor har vi sat en opfølgning i gang, lyder det fra Sandie og medarbejdere på Klostercafeen på Torvet.