KV2025: “Ikke i min baghave – Landsbyens kamp mod solceller!” – Mon ikke det bliver det store valgtema?

ARKIVFOTO - Det bliver igen denne type master, der opstilles til luftledningerne på den kommende 400 kV el-motorvej fra Aabenraa til Aarhus. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

– Fik du set TV-udsendelsen Ikke i min baghave på DR – Landsbyens kamp mod solceller?

Se den her – KLIK HER

Borgerne i Sdr. Vium har foreløbig fået ro.

Det store projekt er lagt i bero.

Eller er det bare for at få ro på og lave aftaler udenom fællesskabet med enkelte borgere om natten?

Med en pris på 400.000 kr. for en hektar jord er der meget på spil for lodsejerne.

Det bliver spændende at følge Sdr. Vium de næste par år.

Ikke kun gigantiske solcelle-parker – gigantiske el-master – PtX-anlæg – våbenfabrik mm.

Lige nu er der rigtig mange projekter undervejs med bl.a store solcelleparker nærmest overalt i det sønderjyske.

I Aabenraa Kommune protesterer borgerne i Svejlund vest for Hellevad mod et stort anlæg, der vil ødelægge deres livsværdier ude på landet.

Ved Kassø er der planer om udvidelse af det store Power2X-anlæg – her er der et landbrug, der så kommer i klemme og ikke kan udvide.

I Skrydstrup får de en våbenfabrik fra Ukraine for at tage et andet af tidens udvikling.

Og forleden blev den nye “energi-motorvej” mellem Aabenraa og Aarhus præsenteret af Energinet på Folkehjem.

Også ved det projekt kommer der borgere i klemme. De gigantiske master kender vi allerede i det sønderjyske og det bliver samme type, der nu anvendes til den ny linjeføring, der afviger fra den eksisterende med de mindre master fra 70`erne. Læs artiklen – KLIK HER

Vil vi udviklingen?

Aabenraa Kommune bryster sig med at være førende indenfor produktion af såkaldt grøn energi. Men går vi ind og kigger produktionen efter, så er det jo ikke energi til lokalbefolkningen, men til projekter som PtX-produktion, der udover enegri og bruger rigtig meget vand til brint til skibsfarten.

Men det er så at sige “borgerne ude på landet” der betaler prisen.

Og selvfølgelig vælter det ind med penge til forsamlingshusene og andre faciliteter ude i landsbyerne, men det er nok på den lange bane?

Hvad med livskvaliteten når man i stedet for grønne marker skal kigge på solarceller, gigantiske el-master og vindmøller, der slår storke ihjel?

På den anden side er vi alle i Europa havnet i den grønne “fælde”.

Alt skal køre med og på strøm.

I går steg strømprisen pludselig til kr. 5,46 fordi der manglede vind og solen går tidligt ned.

Solcellerne kommer i øvrigt fra Kina.

Det er rejsende montører fra bl.a Bulgarien, der monterer dem.

Drift og vedligehold klares af 1-2 elektrikere efter behov.

Har du set en job-annonce til en solarpark?

KV2025 – Hvor stort bliver temaet om grøn energi?

TV-udsendelsen “Ikke i min baghave – Landsbyens kamp mod solceller” viser tydeligt, at det naturligvis har store konsekvenser for familier og hele landsbysamfund når energiprojekter ødelægger deres livsværdier, men også politikerne må klæde sig på, når de skal svare på borgernes mange spørgsmål.

Borgerne overalt i Danmark er igen selv herre over hvordan byrådet skal se ud når der stemmes til kommunalvalget tirsdag den 18. november 2025.

Og det bliver spændende at se hvor stort temaet vedvarende energi kommer til at spille?