– Tre er kommet lettere til skade i forbindelse med branden på Kolding Havn, lyder det fra Trekantområdets Brandvæsen.
I forbindelse med slukningen af den kraftige brand på Kolding Havn, skete der cirka klokken 12.30 en eksplosion i det brændende skrotoplag.
I den forbindelse blev flere personer på stedet ramt af fragmenter fra metalskrottet.
Tre personer blev tilset af en ambulance på stedet, mens tre andre er kørt til skadestuen til behandling for lettere skader.
– Vi opfordrer fortsat til, at man holder afstand til branden – både for sin egen sikkerheds skyld og for at give brandfolkene arbejdsro.
Kilde: Trekantområdets Brandvæsen
